Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 7. Kæltringsproget. Dets bestanddele. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
mellem »gaunere« fra forskellige landskaber og lande, og af de
forandringer, der stundum kan blive uundgålige for at forebygge en
>2 alt for let forståelse i uden for liggende kredse. En rotvælsker fra
Luthers tid vilde sikkert, uagtet de mange berøringspunkter, i
begyndelsen have ondt ved at forstå eller sætte sig på fortrolig lod
med en fra Bismarcks. Meget mere måtte det da formentlig være
tilfælde med rotvælskere over for jyske kæltringer, der for længe
siden havde indsmeltet de ældste rotvælsk-tyske elementer, og hos
hvem selv det vistnok senere tilkomne stof af lignende art var
blevet ifort en ny dragt eller bragt i omgivelser, der måtte være
fremmede for de nys indvandrede. I det jeg fastholder en gennem
tiderne sammenhængende tråd i udviklingen af det jyske
kæltring-sprog, kan jeg derfor ikke lægge særdeles megen vægt på følgende
ytriug af Kask (1824): »så vei kæltringerne som deres sprog vare
vistnok ved at gå i forglemmelse; da de i vore dage have
erholdt en ny forstærkning fra Tyskland af, hvorved det gamle
g kunstsprog er blevet opfrisket og måske udvidet«.
Det »romaniske« ordforråd indtager en meget underordnet plads
i Dorphs leksikon; et forhold, der næppe vilde vist sig væsenlig
forskelligt, om overleveringen i det hele havde været fuldstændigere,
da det står i god samklang med den stilling, selve »Komanierne«
hos os til sidst kom til at indtage. Skönt Taterne (Sigenerne)
synes indkomne i Danmark omtrent ved samme tid som rotvælsk-
52. Sml. udtalelser af sprogmanden Pott 2, 12 (i indledn. om
gauner-sprogenes karakter) med dem af politimanden Liebich s. 116. — For ved
i anm. 34.
53. En ulæmpe er det, at så godt som al vor kundskab om kæltringsproget
skriver sig fra et enkelt individ, „professoren", hvis tilfældige personlige
forbindelser eller rejseiagttagelser man derfor ikke tör frakende al indflydelse
pi indholdet af Dorphs leksikon.—Hvor urede end den opfattelse er af det
tyske gaunersprogs (korhemer-loschens, rotvælsks) forhold, hvortil Dorph
s. 31 (jf. lste udg. s. IX £.) — åbenbar efter en trykt tysk forteguelse —
har föjet nogle ordprøver, skjuler der sig dog i den tilföjede bemærkning,
at „dette sprog næsten ikke bruges af vore rotvælskere" d. v. s. al de
jyske kæltringer, en rigtig erkendelse af, at til jysk kæltringsprog bör
man kun henregne det rotvælske ordstof, der virkelig var optaget og
indarbejdet deri, ikke det, som i det höjeste var løselig kendt af en
eller anden kæltring, som var kommen i flygtig berørelse med en tysk
gauner.
24*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
