Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
kristne, som ikke kjender Gud i naturen, det vil
sige, som ikke staar i korrespondance med hele sin
omgivelse, er ganske klarligen delvis død. ’Forfat-
teren af «Æcce Homo» kan for en del have ret,
naar han siger: «Jeg tænker, en tilskuer vilde sige,
at om end kristendommen sad inde med noget langt
høiere, dybere og mere forædlende, dyrker dog den
almindelige videnskabsmand just for nærværende en
mere ærefrygtindgydende og, som det synes, en
større guddom end den almindelige kristen. Hos
saa mange kristne er ideen om Gud bleven forne-
dret ved barnagtig og smaalig lære; den evige, den
uendelige, den altomfattende er bleven fremstillet
som en speciel Gud for de geistlige, ja som en
slags prest, en slags skolemester eller en slags filan-
trop. Men videnskabsmanden kjender ham som
den evige; i astronomien og i geologien bliver denne
straks fortrolig med de uberegnelige aartusender af
Guds livstid. Videnskabsmanden anspænder virke-
lig sine aandsevner i den tanke at kunne forestille
sig Guds uendelighed. Saa langt som til fiksstjer-
nerne sporer han ham, en afstand, der ikke lader
sig udtrykke med tal, som har noget navn. Paa
samme tid er uendelighed og evighed for theologen
ikke langt fra tomme ord, naar de anvendes paa
gjenstanden for hans tilbedelse. Han omsætter dem
ikke i virkelige fakta og bestemte talstørrelser».*;
Lad os tage imod den irettesættelse. Det princip,
at mangel paa korrespondance er død, har nu an-
vendelse overalt. Den, som ikke kjender Gud i
*) «Natural Religion» p. 20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
