Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
naturen, er kun delvis levende. Vender vi imidler-
tid sætningen om, bliver den usand, og dette er
det, vi holder paa at indskjærpe. Den, som alene
kjender Gud i naturen, lever ikke. Der kan ikke
være nogen «korrespondance» med en ukjendt Gud,
ingen «fortsat afpassen» efter en ubevægelig «første
aarsag». Der er ingen «assimilation» af naturlovene,
ingen vekst efter billedet af «den altomfattende».
At staa i korrespondance med videnskabens Gud
er visselig ikke at leve. «Dette er det evige liv at
kjende dig, den eneste sande Gud, og den, du
udsendte, Jesum Kristum.»
Da vi har forsøgt at faa naturvidenskaben til
at gjøre vor religion en tjeneste, kunde man vente,
at vi muligens vilde fremholde den anskuelse, at
videnskabens direkte bidrag til aabenbaringen er
meget stort. Tvertom er det meget lidet. Det
direkte bidrag er nemlig meget lidet. Dens bi-
drag 1 det hele taget er umaadelig stort, større end
vi endnu har nogen ide om. Men uden den høiere
aabenbarings hjælp var denne mangetonede og langt-
rækkende røst forblevet stum for bestandig. Natu-
rens lys er i bedste fald dunkelt; — hvor dunkelt
det er, kan vi, som ser den moderne verden belyst
af andet lys, bedst forestille os, naar vi leder i be-
retningerne fra fortidens hedenskab for at se, hvor-
ledes de, som kun havde dette lys, famlede efter
sandheden. Mægtig gribende og betydningsfulde,
som disse anstrengelser var, hver de lykkedes, er
de langt mere betydningsfulde og gribende der,
hvor de slaar feil. Thi de slog virkelig feil. Man
behøver nu ikke at være filosof for at kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
