Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
levede han et fordringslost og ubemærket Liv, indtil han 30 Aar gammel
optraadte med »Kjærlighed uden Stromper« og derved med et erobrede en
fremskudt Plads i Literaturen.
»Kjærlighed uden Strømper« er en Parödi paa Datidens franske
Tragedie og italienske Opera. Begge var exotiske Pragtplanter, fremelskede
i Hoflivets Drivhusatmosfære, den italienske Opera med sit glimrende
Udstyr, sin kunstlede Naivitet og sin musikalske Bombast ligesaa vel som den
franske Tragedie med sin deklamatoriske Pomp og sin stive Fornemhed.
Den franske Tragedie var et Barri af Ludvig den fjortendes Hofliv;
det havde givet den dens Præg. Den var aristokratisk og elegant, pompøs
og glimrende som den Kreds, for hvilken den blev til; men den var tillige
stiv, ensformig og konventionel. Kjærligheden var i denne Digtning
formindsket til Galanteri, Anstand i Optræden var ensbetydende baade med
Mandighed og med Sjælsadel, og den vdre Ære var den hoieste ledende
Følelse.
Fra Renaissancen med dens Begeistring for Antiken havde Ludvig
den fjortendes Tidsalder modtaget i Arv en dyb Ærbødighed for den græske
Tragedie og en udpræget Forkjærlighed for Emner af Oldtidens Gudelære
og Historie; men det blev kun en overfladisk Klassicisme, der blev hængende
i den antike Tragedies Regler uden at fatte dens Aand og slog om sig med
græske og romerske Heltes Navne, uden at trænge ind i deres historiske
Karakter. Aristoteles’ Lære om de tre Enheder, Handlingens, Tidens og
Stedets Enhed blev af Franskmændene fastholdt som en af Tragediens
Hovedlove. Altsammen skulde foregaa paa det samme Sted og i det
samme Dogn. Dette Regeltyranni begrændsede i hoi Grad Stofvalget,
gjorde Handlingens Anlæg kunstlet og holdt alle belivende og
karakteriserende Enkeltheder borte.
Stilen var oprindelig den franske Tragedies bedste Egenskab. Men
af lutter Veltalenhed ofrede den Naturen, den var rhetorisk og ikke poetisk,
og den modtog ikke Fornyelse ira det levende Talesprogs friske Forraad.
Derfor stivnede den ind til et dodt Konvenienssprog uden individuel
Mangfoldighed og uden Evne til Udvikling.
Den italienske Opera var værre og ikke bedre. Foruden en hel Del
af den franske Tragedies Mangler havde den i sine Arier med deres
sinag-lose og udtværede Sammenligninger rene Uhyrer af Trivialitet.
Baade Operaen og Tragedien var imidlertid meget populære rundt
om i Europa. Det hørte med til god Tone at beundre dem, og i hver
eneste storre Residentsstad fandtes der franske Skuespillere og italienske
Sangere som et nødvendigt Appendix til Hoffet.
Kjøbenhavn dannede ikke nogen Undtagelse i denne Henseende.
Ved Fredrik den jtes Tronbestigelse var den danske Skueplads bleven
aab-net paany efter at have været lukket under Kristian den 6tes pietistiske
Regjering; men samtidig var ogsaa et italiensk Operaselskab og en fransk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
