Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skuespillertrup begyndt at optræde i Kjøbenhavn. Fra dette Øieblik og lige
til Kjærlighed uden Strømper blev skrevet, maatte Holbergs Scene under
de ugunstigste Vilkaar kjæmpe en haard Kamp for Tilværelsen med franske
Skuespillere og italienske Sangere. Den kostbare Opera blev prakket paa
Nationaltheatret til stor Skade for det, og under Kristian den 7de blev endog
et fransk Skuespillerselskab lønnet af den kongelige Kasse for at give
Gratis-forestillinger for I loftet og de hoiere Rangklasser«.
Patriotiske Theaterelskere indsaa det forkjerte i disse Forhold; men
det var ikke selve Pigtarterne, der stødte dem. Tvertimod ansaa man det
for Theatrets Opgave at omplante den italienske Opera og den franske
Tragedie paa dansk Grund, og man betragtede det som det høieste Maal at
komme til at give danske Efterligninger af de fremmede Arbeider. Saaledes
opstod Bred al s »Tronfølgen i Sidon , en Opera, hvortil en italiensk
Kapelmester komponerede Musiken, og Johan Nordahl Brun s Zarine«, en
Tragedie i den traditionelle franske Stil. 1 ’isse Efterligninger havde ikke blot
Forbilledernes Mangler, men en hel Del andre ovenikjøbet. Era Arierne i
Tronfølgen« til Arierne i Kjærlighed uden Strømper er der kun et Skridt:
Skridtet fra den ubevidste til den bevidste Parodi, og mellem
Deklamationerne i Bruns Tragedie og i Wessels Arbeide er Afstanden ikke
synderlig større.
Ikke desto mindre gjorde baade Tronfølgen og Zarine stor
Lykke hos Publikum. Bredals Arbeide skaffede ham en Stilling som
Theater-direktør, og om Bruns Stykke siger Rahbek, at der neppe nogensinde i det
danske Theater er rundet flere, blidere, mere veldædige Taarer end ved
denne Leilighed.
Først da Wessels Parodi kom frem, begyndte Folk lidt efter lidt at
faa Øinene op.
Baade i »Tronfølgen» og »Zarine spillede Deklamationerne om
ulykkelig Kjærlighed en fremtrædende Rolle. Wessel følger dem trofast i
Hælene. I alle tre Stykker stiller Skjæbnen sig iveien for de elskendes
Forening, hist i Form af en Hustru eller en Frier for meget, her i Form af
et Par Strømper for lidet. Baade i Anlæg og Enkeltheder kan der paavises
en hel Del Punkter, hvortil Parodien har direkte Adresse.
Men idet Wessel latterliggjør Unaturen i disse Efterligninger,
prisgiver han paa samme Tid hele den da raadende tragiske og heroiske Unatur
til Latteren. Hele Tragediens store Apparat sættes i Bevægelse paa en
saadan Maade, at dets Skrøbeligheder bliver synlige. Den konventionelle
Strid mellem Heltens Følelser varieres fra Optog til Optog paa den
kosteligste Maade. De tre Enheder overholdes og latterliggjøres, og i stilistisk
Henseende gaar Svulst og Plathed, én udsøgt Rhetorik og et simpelt Sprog
broderlig Haand i Haand gjennem hele Stykket. Dertil kommer saa Drømme,
Anelser, Besvimelser, Trudsler, Besværgelser, høitidelige Eder — der er
kort-sagt ikke det forslidte Skrammel i Tragediens gamle Pulterkammer, som
ikke bliver trukket frem og givet til Pris for Latteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
