Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de skjonner andet! Men der sporges ;
efter Arvesolv. Har du Arvesolv?
j Ja, jeg har et Par gamle Sol
vmarker, jeg fik i Faddergave; jeg har ikke
naennet rore dem för, men naar det
gjielder Liv, saa —« sagde Konen, og
gav sig strax i Fserd med at soge i
Lted-diken paa en gammel Kiste.
Ja, ja, den ene skal jeg lffigge i
Berg, — den anden i Vand, — den
tredje skal jeg grave ned i viet Jord,
der Sveken er fanget; — tre maa jeg
have,« sagde Kjrerringen, og saa nogle
Filler til at gjöre en Rever-Unge af.«
Hun fik det Forlangte. En Dukke
var snart syet saramen i Form af et
Svobebarn. Signekjoerringen reiste sig
nu, tog Dukken og Staven og sagde:
»Nu gaar jeg paa Kirkegaarden og
graver den ned. Tredje Torsdagen fra
i Dag kommer jeg igjen, — saa faar
vi se. Blir det Liv, saa kan du se dig
i Oiestenen paa Barnet, men skal det
do, fpr Lövet falder, saa ser du bare
sort, og ikke andet end sovt. Saa gaar
jeg nordefter til Joramo. Der har jeg
ikke vasret paa tenge; men de har sendt
Bud efter mig for en Unge, som har
bare Troldsvek: da er det ingen Sag;
jeg skal fore ham rangsolis under en
Graestorvstrimmel, saa blir han til Folk.«
ja saa, ja saa da!« sagde
Hus-mandskonen beundrende. »Joramo? det
er jo i Lesje? Kors bevars, saa langt
borte da!«
Ja, det er langt did; men der er
jeg fod og baaren,« svarede
Signe-kjeerringen. -»Jeg har vanket vidt, men
sanket lidt, siden jeg var der. Den Tid
var det bedre Tider for Gubjör,« sagde
hun med et Suk og satte sig ned paa
Bcen-ken. Men der paa Joramo var vel en
Bytting,« sagde hun videre, idet et Sagn
fra Fortiden fremstod for Erindringen,
da hun vendte Blikket mod sin Barndom.
Oldemor til Moster min, hun var paa
Joramo i Lesje, og hun havde en Bytting.
Jeg saa den aldrig; for hun var dod,
og den var borte, 1 renge för jeg kom
Rever-Unge, et Svobebarn (Reiv, Rev,
en Svobedug.) — rangsolis (vrangsoles),
mod Solens Gang.
til; men Mor min fortalte ofte om den.
Han saa ud i Ansigtet som en gammel
veir-barket Kall. I 0inene var han saa rod
som en Mort, og han gloede i Mörket som
en Katugle. Han havde et Hoved saa
langt som et Hestehoved og saa tykt
som et Kaalhoved; men Benene var som
1 en Saulieg, og paa Kroppen var han
som fjorgammelt Spegekjod. Aldrig
gjorde han andet end ule og tude og
skrige, og fik han noget i Hamderne,
saa kastede han det lukt i Synet paa
Mor sin. Stodt var han sulten som en
Bygdebikkje; alt han saa, vilde han sede,
og han aad dem mest ud af Huset.
Jo reldre han blev, des argere blev han,
og det var ikke nogen Maade med Skrig
og Skraal; men aldrig fik de ham til at
snakke et eneste Ord, endda han var
gammel nok til det. Han var det
leie-ste Trold nogen havde hört om, og de
havde sligt Kjaak med ham baade Nat
og Dag, at ingen kan sige det. De sögte
Hjaelperaad baade her og der ogsaa, og
Kjierringen blev raadet baade til det ene
og til det andet. Men hun syntes ikke
hun havde Hjerte til at slaa og dajnge
ham heller, för hun var rigtig vis paa
det var en Bytting; men saa var det
En, som Iserte hende, at hun skulde sige,
at Kongen skulde komme; saa skulde
hun gjore op en stor Varme paa
Skorstenen og slaa sund et Aig. Skallet
skulde hun sastte over Varmen, og
Maal-stangen skulde hun snette ned igjennem
Piben. Ja, hun gjorde saa. Da
Byt-tingen fik se dette, reiste han sig op i
Vuggen og gloede paa det. Kjaerringen
gik ud og kigede gjennem Noglehullet.
Da krob han ud af Vuggen paa
Hajn-derne, men Benene blev liggende oppi
den, og han strakte sig ud, og han blev
saa lang, ja saa lang, at han naaede
tvers over Stuegulvet og kom helt op i
Skorstenen.
»Nei,« sagde han, »nu er
jegsaagam-mel som sju Vedfald paa Lesjeskogen,
men aldrig har jeg seet saa stor en
Tvare i saa liden en Cryde paa Joramo.
Da Kjaerringen saa dette, og hörte
ule, hyle, tude. — Kjaak, Sla.*b, Moie.
— sund, istykker. — Maalstang, Stang, som
holder et Maal af 6 Alen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
