Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson (1832–) - Havet. Af »Arnljot Gelline«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
463
og andre stryger foi*bi i uattcn,
at mærke strømningens underdønning,
havhjertets suk, nåar det drager aande
og bølgens smaagang mod bjælkelaget,
dets stille tidsfordriv i dets tungsind.
Da skyller længslerne langsomt over
i al naturens havdybe smerte,
’)
og nattens, vandets forente kulde
min sjæl udruster for dødens rige.
Saa kommer dagen! og modet springer
i lange buer mod lys og hvælving,
og skibet snøfter og lægger siden
med vellyst ned i den kolde bølge,
og gutten klavrer med sang mod toppen
at rede seilet, saa det kan svulme,
og tanker jager som trætte fugler
om mast og ræer, men faar ei fæste . . .
Ja, ja, mod havet! Did drog jo Vikar!
Som han at seile og saa at synke
i skibets forstavn hos konning Olav!
Med kjølen kløve den kolde tanke,
men fange haab af den mindste luftning!
Med dødens fingre bagefter roret,
men himlens klai*hed udover veien!
Og saa en gang i den sidste time
at mærke nagleme give efter
og døden trykke paa plankelaget,
saa vandets frelsende strøm kan komme!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
