Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Kristensen Daa.
L. K. Daa tilhører en af vort Lands mest
bekjendte Præste-Familjer. Hans Fader, Christen
Daa, der døde i 1854 som pensioneret
Sognepræst til Lindaas, havde 7 Børn, af hvilke L.
K. Daa var den ældste. Han blev født i
Saltdalen 19de August 1809. I 1817 kom han ind
i Bergens Latinskole, hvor han tidlig vakte
Opsigt ved sin Flid, Begavelse og udprægede
Individualitet. I den bevægede Tid, hvori hans
sidste Skoleaar faldt, havde allerede Dagens
politiske Spørgsmaal begyndt at øve sin
Tiltrækning paa (ham, og naar det er anført, at
han — Skolens flinkeste Elev — i 1826 nægtedes
Dimission paa Grund af, at Eforatet ikke vilde
anbefale ham til at erholde venia aetatis, saa
tør det ansees for sikkert, at dette Eforatets
Forhold havde sin Grund i uforsigtige Ytringer,
Daa havde fremført angaaende
Højtideligholdelsen af 17de Maj. Da Forhandlingerne om
hans Dimission trak i Langdrag, og han trods
Rektor Holmboes store Interesse for hans Sag
forudsaa, at de vilde ende til hans Skade, drog
han til Kristiania, søgte og flk Tilladelse til at
lade sig dimittere trods sin Ungdom og fandt
en Dimissor i sin tidligere Skolekammerat,
daværende stud. jur. Fredrik Stang. I al sin
Ubetydelighed staar denne Begivenhed som
Daas første Modgang paa den politiske Bane,
og det tør vel være muligt, at den har bidraget
sit til at vække i hans Sind den Bitterhed, der
senere ikke sjelden traadte frem under hans
Virksomhed. — Efter anden Examen modtog
Daa Ansættelse som Huslærer hos Statsraad.
Krogh for hans Søn, den senere bekjendte
varmhjertede Skandinav G. A. Krogh. At Samlivet
med Statsraad Krogh havde Indflydelse paa
hans politiske Anskuelser har han selv udtalt,
og at disse allerede tidlig heldede i en bestemt
oppositionel Retning var efter hans hele Anlæg
og Tidens Forhold naturligt. Efter sin
Tilbagekomst til Kristiania valgte han Filologien
til Embedsstudium, medens han samtidig med
Iver studerede den nyere Historie og Politik
samt begyndte at skrive i Aviser. 1831 udgav
han anonymt sin første politiske Brochure
betitlet: „Syttende Mai og Politiet", et Indlæg
i den paa hin Tid brændende Strid, hvori
Studenterne saa levende tog Del under Ledelse
af de to intime Venner Daa og Henrik
Wergeland. Med denne blev han Studentersamfundet
tro, da en stor Del af dets intelligenteste
Medlemmer, foranledigede ved en forefalden
Skandale, traadte ud og stiftede Studenterforbundet.
Det var i disse Aar Daa gik under Navnet
„Constitutions-Daa", et Navn, der er betegnende
baade for Manden og Tiden.
Daa tog i 1834 filologisk Examen og blev
det følgende Aar efter Professor Steenblochs
Død konstitueret som Docent i Historie ved
Universitetet. Efter i 2 Aar at have fungeret
i denne Stilling blev han af det filosofiske
Fakultet og det akademiske Kollegium indstillet
til at udnævnes til Lektor, men Regjeringen
foretrak Cand. jur. P. A. Munch. Omtrent
samtidig var Lærerposten i Statsøkonomi bleven
ledig ved Universitetet efter Professor G. F..
Lundli, og Daa, der ogsaa havde gjort Studier
i denne Videnskab, var foreslaaet til Posten,
men fik den ikke, da Schweigaard paatog sig
at foredrage Statsokonomi. Daas Skjæbne
vakte stor Opsigt i Publikum og megen
Bitterhed hos ham selv, og han udtalte offentlig
sin Mening, at han var tilsidesat af politiske
Hensyn. Ved sine Avisartikler og sine
Forbindelser med flere af Stortliingsmændene
havde han imidlertid faaet et stort Navn hos
den oppositionelle Del af ’disse, og ved deres
Indflydelse blev han 1839 indvalgt i
Stats-revisionen. Efter forgjæves at have søgt
Bestyrerposten ved Kristiania Borgerskole blev
han af Begjeringen indstillet til Rigsarkivar,
men tog sin Ansøgning tilbage, da han fandt
den departementale Stilling uforenlig med sin
Statsrevisorpost. Maaske demie Ansøgning
ikke var alvoilig ment, da adskilligt synes at
tyde paa, at han ikke kunde ønske at indtræde
i Embedsstilling under den daværende
Regjering. Han begyndte nemlig paa denne Tid
Udgivelsen af Bladet „Granskeren", og der blev
snart Tale om at vælge ham til
Storthings-mand for Akershus Amt. I „Granskeren" har
Daa sat sig et varigt Minde, og det Talent,
hvormed dette Oppositionsblad blev redigeret,
maatte snart vinde almindelig Anerkjendelse.
Det vil altid blive et højst rigtigt Kildeskrift
for dem, der kommer til at give sig af med
hine Dages Historie. Naar man nu ser
tilbage paa det, maa man vel ofte nok misbillige
Bitterheden i Bladets Tone og de stærke
Angreb paa de raadende Personligheder, men
man maa tillige erkjende Daa’s uomtvistelige
Fortjenester i denne Virksomhed. Exempelvis
skal kun nævnes lians sønderlemmende
Behandling af C. W. Hjelms Kirkelov-Forslag,
der vel ganske væsentlig har bidraget til den
ved Dissenterloven af 1845 etablerede
Religionsfrihed i Landet. I denne Tid kom det til et
Brud mellem Daa og Henrik Wergeland, efterat
denne havde modtaget en Understøttelse af
Kongens private Kasse, og Striden førtes med
skarpe Vaaben baade i Pressen og for Retten;
men Daa’s Stilling var altfor stærk, til at
Wergeland kunde hindre hans Valg til
Storthinget i 1842. Han blev paa dette Storthing
strax valgt ind i Valgkomiteen og spillede en
betydelig Piolle som en af Oppositionens Ledere.
Vi har havt faa Mænd, der i den Grad ansaaes
anlagte for Storthingshvervet som Daa, og man
skulde saaledes have troet, at han havde erobret
sig en Plads han skulde beholde. Han blev
ogsaa valgt til første Repræsentant i 1845 og
hævedes paa Odelsthingets Præsidentstol, men
hans Optræden paa dette Thing blev hel
forskjellig fra hans forrige. Et Forsøg paa at
udrede disse Forhold lader sig her ikke udføre.
Det synes, som Daa har manglet de Egenskaber
der kunde gjøre ham til Tjener for et sluttet
Parti, hvilket vel en Mand til en vis Grad maa
være, naar han ved Hjælp af et saadant skal
beholde en Thingplads. Efter Oscar den førstes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
