Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thronbestigelse fandt han den hele politiske
Situation i den Grad forandret, at han ikke
mere kunde staa som Oppositionsmand paa
den Maade som tidligere. Hans gamle
Meningsfæller saa i dette Forhold en Ustøhed, der
gjorde ham forkastelig, medens hans gamle
Modstandere syntes aldrig at kunne glemme
Gransker-Artiklerne og hans Tilslutning til
Bønderne i 1842. Han blev saaledes aldrig
mere den indflydelsesrige Mand, han havde
været, hvilket tilfulde viste sig ved hans Valg
til Storthingsmand fra Kristiania 1854, — et
Valg, der tog sig ud som en Tilfældighed og
ingenlunde kunde siges begrundet i nogen
herskende Opinion inden Hovedstadens ledende
Kredse. Da der ikke mere kunde blive Tale
om at vælges fra Akershus Amt og vel endnu
mindre fra Kristiania, tog Daa i 1847
midlertidigt Ophold hos sin Fader i Lindaas
Præstegjæld og opnaaede her at blive valgt til 3die
Repræsentant, efterat Valgmændene —- en stor
Del var Præster — havde modtaget en
Erklæring af den lovstærke Amtmand J. Schydtz om
det formentlig lovmedholdige i hans Valg, der
imidlertid mod 2 Stemmer blev forkastet af
Thinget, da Stillingen som Statsrevisor og
Storthingsarkivar bandt ham til Hovedstaden
eller dennes nærmeste Omegn. Ilan optog da
atter sin publicist] ske Virksomhed og blev
Medarbeider i det fra 17de Mai 1848 udkommende
Blad „Christiania-Posten", hvoraf han udtraadte
efteiat Storthinget 1851 havde voteret ham ud
af Statsrevisionen. Han begyndte da Udgivelsen
af Ugebladet „Den norske Tilskuer", hvori
han med Iver arbeidede for en af sine
Yndlings-Ideer: Valgbarhedens Uafhængighed
afBosteds-baandet. Det vil ogsaa erindres, at det for
en væsentlig Del skyldes hans Artikler i dette
Blad, at et af vore mærkeligste Oldtidsminder,
gamle Akers Kirke, reddedes fra at nedbrydes.
Forøvrigt tør man neppe sammenligne
„Tilskueren" med „Granskeren". Som dette Blad
blev hint afsluttet efter 2 Aars Forløb, da Daa
1853 overtog Redaktionen af Christiania-Posten,
som han vedblev til 1856. Efter denne Tid
syntes det som Daa havde ladet den politiske
Skribent-Virksomhed fare for at vie sin Pen
til Arbeider af en mere videnskabelig Art,
og det var først i sine sidste Aar han i sine
„Tidstavler" gav et Vidnesbyrd om, at Politiken
dog var det, der mer end alt havde draget
hans Interesse til sig, og at han aldrig ophørte
med at anse Storthingsgjerningen for sit
egentlige Kald. — Daa’s hele Aandsretning og Til-
bøjelighed maatte binde ham til Hovedstaden,
og det har vist været mod sit Ønske at han
1849 lod sig udnævne til Bektor i Kristianssand,
et Embede, han ikke tiltraadte, da han det
følgende Aar blev udnævnt til Adjunkt ved
Kristiania Kathedralskole og snart efter til
Overlærer. Det tør være tvivlsomt, om
Lærervirksomheden nogensinde har ligget for Daa
trods al hans mangfoldige Viden, og det tør
vel siges, at han nu ved sin Indtræden i et
fast Lærer-Embede ikke længer var skikket til
den eller fandt sig vel i den. Det maatte
derfor være en Lykke for ham, at der aabnedes
ham en Plads ved Universitetet efter Rudolf
Keysers Fratræden, og han blev i 1862 udnævnt
til Lektor i Historie og i 1866 til Professor.
Hvad der saaledes i hans Ungdom havde været
hans brændende Ønske opnaaede han i sit 53de
Aar. Med hans Embede var Bestyrelsen af
det etnografiske Museum forbunden. I denne
Stilling, hvori han blev udnævnt til Ridder af
St. Olafsordenen for videnskabelig Fortjeneste,
virkede han til sin Død 12te Juni 1877.
Der er ikke mer end en Mening om, at
Daa var en af de mest begavede og
kundskabsrige Mænd, Norge har ejet i dette Aarhundrede.
Egentlig Historiker var han vel ikke, og hvad
han som saadan har leveret er ikke af
synderlig Betydning. Mere Interesse har hans
Arbeider paa Geografiens og Etnologiens Gebet,
og han har indlagt sig Fortjeneste ved sine
geografiske Lærebøger og sin Bekjæmpelse af
den Keyser-Muneh’ske Doktrin om Normændenes
Indvandrings vej. Her stod han en lang Tid
imod alle, indtil han fik se den Tid, da alle
stod med ham. Han var ellers ikke anlagt for
den videnskabelige Forskning eller Løsningen
af videnskabelige Opgaver. Dertil var han en
altfor praktisk Natur, hvis hele Hu stod til
Kamp for Dagens politiske Spørgsmaal. _ Sin
Tilbøjelighed i denne Retning kom han ikke
til at følge, og det er vel ikke godt at sige,
om dette blev et Tab for Fædrelandet, medens
det ganske vist har kastet Skygger over hans
Liv. Hvad han imidlertid fik udrette vil sikre
ham en Plads i vort Lands Historie som en af
denne Tids mærkeligste Mænd.
Daa var tvende Gange gift, først med Julie
Henriksen. Datter af Handelsmand Gul
Henriksen i Kristiania, († 1842); anden Gang med
Pernille Daa, Datter af hans Fætter, Løjtnant,
senere Overtoldbetjent i Bergen, Ludvig Daa.
Hun overlever ham med en stor Børneflok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
