- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
200

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finskoven. (Eilert Sundt. 1850)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Trolddomsmagt maa have forøget Uviljen imod dem i samme
Forhold, som der blandede sig Frygt i den.

Der var dog noget ved Finnerne, som gjorde, at man, om
man end havde Mod dertil, ikke kunde bekvemme sig til at gaa
paa dem med Magt og Haardhed heller; man kunde ikke ganske
anse dem som Fanter. Et Sagn vil oplyse dette. Nogle Bønder
havde i Forbitrelse mod en Finnefamilie, som uden Forlov havde
nedsat sig i Skoven, samlet sig mandstærke og kom pludselig over
dem med det Forsæt at jage Troldfolket bort; men i Hytten fandt
de — en Bibel og en Violin. Dette var jo saa vakre og
menneskelige Tegn, som det kunde være; de Forbitrede forbløffedes,
forligte sig med Finnerne og gik stilfærdige bort. Saaledes forligtes
nok Størstedelen af Finnefolket lidt efter lidt med Landets Herrer
og erhvervede sig Ret til at bebo de Skove, de allerede havde
taget i Besiddelse. Disse Skove vare vel mest Almenningsskove,
dels Kongens, dels Bygdernes Ejendomme, og man kjendte
dengang ikke deres Værd, saa Finnerne vist for en ringe Penge kunde
bygsle eller endog kjøbe sig Stykker deraf. Nu kunde de i Ro
og med fornyet Flid fortsætte sin Braatebrænden, og Finnerne
fortælle endnu, hvorledes deres lykkelige Forfædre rejste ned i Bygderne,
solgte den fede Braaterug og kom op igjen med blanke Dalere.
Saaledes er det vist, at en Afdeling af denne Finnekoloni, der var
trængt saa langt op mod Nord som til ind i Trysil Præstegjæld,
til Osen-Vand, i Slutningen af forrige Aarhundrede florerede i lovlig
Orden og Velstand; de fleste Finner der vare Selvejere, agtedes
lidt efter lidt som jevngode med de norske Bønder og
sammensmeltede derfor med dem, saa at der nu ikke er Spor tilbage af
deres fremmede Nationalitet der i Bygden.[1]

*




[1] I de senere Aar har Finskogens Indbyggere mere og mere smeltet sammen
med den omboende Befolkning. Professor Retzius bemærker efter en Rejse, han i
1874 havde foretaget did, at i adskillige Bygder, saavel i Vermland som i Dalarne
og i Norge, der for nogle Aartier siden hovedsagelig eller for en stor Del beboedes
af Finner, er det finske Sprog aldeles døet ud eller lever kun igjen i en Del
Stedsnavne og i et Faatal Ord, hvis Betydning den nulevende Befolkning neppe kjender.
I andre, fjernere liggende Bygder er det finske Sprog endnu det, Folket benytter sig
imellem. Men alle Finner, som Prof. R. paa sin Rejse havde truffet paa, kunde
ogsaa tale Svensk og Norsk, og de syntes i Almindelighed ikke at lægge nogen
videre Vægt paa sin oprindelige Nationalitet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free