Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Solør. (H. Schulze. 1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Solør.
(Af H. Schulze.)[1]
*
Hvor ligger Solør, og hvilke ere det berømte Lands Grændser?
Folk, som ikke kjende nøjere til Tingen, have et ubestemt Begreb
om, at Solør indbefatter hele Glommedalen lige fra Aursundssøen
til Romeriket idetmindste, og at alle Landsfolk, som komme til
Kristiania i Marked og Sankthans, ere Solunger. Men dette er ikke
Tilfældet. Det egentlige Solør bestaar af Bygderne søndenfor
Elverum og indtil Kongsvinger, altsaa de gamle Præstegjelde Hof og
Grue, som nu ere delte i 5. Indtil for ganske faa Aar siden var
Solør forenet med Vinger og Odalen under en Skriver og Foged,
og derfor gik gjerne ogsaa Vingersokningen og Odølerne
ligeoverfor Fremmede som Solunger, skjønt det ikke kan nægtes, at der
allerede, naar man kommer ud til Vinger, viser sig en
Forskjellighed i Folkekarakteren, ligesom en bestemt Forskjel viser sig, naar
man kommer over Elverums Grændser. Det er kun til det
egentlige Solør, jeg i efterfølgende Skildring vil holde mig. Enhver ved,
at Solør er et af vore rigeste Skovdistrikter. En stor Del af
Distriktet optages af vidtstrakte Moer eller Aaser med svage
Forhøjninger, og selv hvor Fjeldkarakteren er fremtrædende, rager dog
ingen Top saa højt op, at den overstiger Trægrændsen, endsige
naar Snegrændsen. Kun enkelte Fjeldkamme, som Blaaengen i
Vaaler og Ravfjeldet i Brandvold, have nogen videre Højde eller
ere træbare. Gran- og Furuskoven voxer frodigt bortover disse
Moer og opefter Aaslierne, og Terrænet gjennemskjæres overalt af
mindre Elve og Bække, som ved Hjælp af Damme og Mineringer
ere gjorte flødbare, og hvorigjennem Tømmeret flødes frem til
Glommen.
Men saa rigt som Distriktet er paa Skov, saa fattigt er det
som Jordbrugsdistrikt. Langs Glommen er Jordbunden fordetmeste
skarp Sand, meget fattig paa de Bestanddele, som Kulturplanterne
behøve til sin Næring. De lavere liggende Strækninger staa om
[1] H. Schulze, Fra Lofoten og Solør, Kristiania 1865, S. 114.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norge80/0209.html
