Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
I. E. Sars.
ialfald ikke god at undertrykke. Han kjendte sin Ret og
vidste at forsvare den. Ved den mindste Overtrædelse af
de gamle Privilegier indkom Bønderne med deres
Besvær-inger, Regjeringen forsvarede dem og stundom, om dette
ikke kunde nytte, toge de sig selv tilrette. — Mindst af
saadan Urolighed hørtes der fra de indre Dalstrøg som
o O
Valüers og Gudbrandsdalen. Disse Egne havde tidlig
ligesom aflukket sig, og det var allerede under Unionen
sjeldent, at nogen af deres betydende Mænd deeltoge i det
offentlige Liv; fra Gudbrandsdalen nævnes saaledes end ikke
en eneste Ridder. I den Danske Tid vedbleve de at være
lidet paaagtede, og den fremmede Adel erhvervede heroppe
faae eller ingen Besiddelser. Her sad da de gamle ætstore
Slægter uforstyrrede paa deres Gaarde og bevarede, liig
Arvesølvet, deres Storsindethed og en gammel Cultur, der
endnu stundom træder os imøde hos Fjeldbonden.
Men i alt dette viser sig nu ogsaa klart den Splittelse,
som var Norges værste Svaghed. Hver Bygd havde sin
egen Skik, talte sin egen Sag, og vidste kun lidet om hvad
der angik Nabobygden eller hvad der angik det hele Land.
Blandt alle hine Klager over en enkelt Embedsmands
Udsugeiser eller et enkelt Brud paa gamle Privilegier søge
vi forgjæves en Yttring af national Uvillie over Rigets truede
Selvstændighed. Begivenhederne i 1537 fremkaldte ingen
Urolighed; Biskopperne og med dem Rigsraadet faldt uden
at der blev gjort nogen Modstand. Folket syntes neppe at
have vidst af nogen Forandring, og hvad der skete senere
var saa lidet forskjelligt fra hvad der var skeet før, at dets
Harme derved ikke kunde vækkes eller dets Øine blive
opladte for den nve Stilling, hvori Staten var kommen.
Be-^ ö "
stemmelsen i Christian den Tredies Reces, hvorefter Norge
skulde være en Provinds under Danmarks Krone, blev,
som vi have sagt, aldrig sat i Kraft, ja, medens Recessens
øvrige Indhold saagodtsom ordlydende gjentoges i senere
Haandfæstninger, blev denne Artikel udeladt som for at
vise, at den var opgivet. Normændene saae fremdeles deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
