Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1537 —181 4]. 17
gemaal desto hyppigere, og af disse kan det sees, at den
gamle stridbare Aand ikke var uddøet. Man maa nemlig
ingenlunde forestille sig, at de Norske Bonder alene klagede,
naar de, som det sædvanligviis hedder, „vare dertil højlig
foraarsagede", eller naar deres Taalmodighed var bleven
O’ o
sterkt prøvet. Tvertimod synes de virkelig stundom at
have været „betagne af en sand Klagesyge"*), og
overhovedet at have grebet enhver, om end nok saa ringe
Anledning til at besvære sig over sine Embedsmænd. Især gik
det ud over Fogderne og Sorenskriverne, hvis Forretninger
vare af den Beskaffenhed, at de vanskelig kom til at staae
hojt i Almuens Gunst. Et Klageskrift, som var rettet mod
nogen af disse, fik altid Underskrifter, hvor urimeligt og
ubefoiet det end var, og derved hændte det da ogsaa
stundom, at Underskriverne neppe vidste, hvad de havde givet
sit Navn til, end mindre formaaede at bevise det. — I de
fleste Tilfælde var det vistnok ikke blot en saadan, af
trættekjær Stridbarhed udsprungen Klagesyge, som drev
Bønderne til at søge Hjælp mod deres Embedsmænd.
Forordningen af 4 Marts 1685 om ulovlige Paalæg, 23 December
1735 imod uretvise Dommere og flere af samme Art
viser noksom, at deres Besværinger ofte vare vel
grundede og fremkaldte af en virkelig Trang. I den nærmeste
Tid efter Souverainitetens Indførelse stod det kun
maadeligt til med Embedsværkets Sammensætning, da der nemlig
ikke udfordredes nogen særegen Duelighedsprøve for at
opnaae de juridiske Poster, men disse bortgaves eller bortsolgtes
til alskens Lykkesøgere, som ofte forstode sig bedre paa
at-skrabe Penge sammen end paa at skifte Lov og Ret.
Udsugeiser og Lovtrækkerier vare derfor ganske almindelige
Men i det hele taget maa det dog erkjendes, at en bedre
og mere velordnet Tilstand var indtraadt. Ingen Embeds-
O
mand under Enevoldsregjeringen havde en saa udstrakt
*) Som Presten Wille i Sillegjord udtrykker sig i Anledning af
de Lofthusiske Uroligheder.
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
