Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
I. E. Sars.
Myndighed, som den Lehnsherrerne vare i Besiddelse af,
medens det bureaucratiske System paa samme Tid
medførte, at der blev øvet en langt skarpere Control nu end
tilforn, „da Hovedlehnsmanden," som Axel Gyldenstjerne
klager over, „ikke meente at have noget med de øvrige
Lehnsmætid at skaffe."’ Paa Grund heraf maatte ogsaa de
værste Misbrug ophøre, og inan finder intet Sidestykke til
de Vilkaarligheder, som en Ludvig Munk eller en Erik
Munk gjorde sig skyldige i. Saafremt nogen Embedsmand
vakte et grundet og almindeligt Misnøje mod sig, kunde
han heller ikke vente at faae noget Medhold ovenfra,
saaledes som Lehnsherrerne vel stundom fik det hos Rigets
Raad. Enevoldsregjeringen undlod tvertimod sjelden at tage
Hensyn til den Norske Almue og viste endog en til
frygtsom Eftergivenhed grændsende Omsorg for at afhjælpe dem,
der staaer i en paafaldende Modsætning til den
Haard-hed og Ligegyldighed, hvormed de Danske Bønder bleve
behandlede, uagtet disse i langt højere Grad tiltrængte
Regjeringens Hjælp mod de Kudske og Lakejer, som
Her-regaardsejerne satte til Retsbetjente paa sine Godser, og
som, foruden at være uvidende og uduelige, stode i en saa
afhængig Stilling, at. de sjelden turde dømme den Mægtige
imod. Her var saaledes, uagtet Lovgivningens Forbedring,
de groveste Lovbrud og Forurettelser ganske almindelige,
og disse hengik som oftest ustraffede, da Bonden var saa
forkuet, at han neppe turde klage, og Regjeringen saa nøje
forbunden med de priviligerede Jordegodsejere, at den ikke
formaaede at skaffe ham Ret. I Norge derimod havde den
frie Hænder, og, om end Villjen stundom manglede til at
raade Bod paa de Ulemper, hvorover der blev klaget, drev
ialfald Frygten den hertil. Hvor stor denne ofte var,
naar der yttrede sig nogen almindelig Misfornøjelse hos de
Norske Bønder, og hvor eftergivende man blev mod dem,
naar de efter gammel Skik lod Budstikken gaae om og
gjorde Mine til at bruge Magten, hvor intet andet kunde
hjælpe: derpaa haves en Mængde Exempler, af hvilke man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
