Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 42 —
tagelse af hvad kongemagten, under svensk
indflydelse, var forberedt til i 1821, og hvad
førstekammer-partiet «tendered» til i 1895.
Et illustrerende eksempel på dette
overklassepartis magt skal her nævnes: Statsminier Lo ui s
de Geer nyder i Sverige anseelse som en af
de dygtigste statsmænd i den nyeste tid, og det
var ham, hvem det lykkedes efter mange års
arbeide at gjennemføre den
repræsentationsfor-andring i 1865, hvorved de 4 stænder afløstes
af det nuværende tokammer-system. Vi har
ovenfor anført, at den svenske kongemagt og den
svenske rigsdag i 1815 i forening anerkjendte
den fuldkomne jevnlighed mellem begge riger
i alle spørsmål, som angår deres fælles styrelse,
og denne erkjendelse begrundedes i den
betragtning, at om Sverige har større folkemængde og
større produktion (ressourcer) end Norge, så kan
dette land til sin fordel påberåbe sig sin såmeget
gunstigere geografiske beliggenhed, hvorhos det
udtrykkelig blev fremhævet, at begge folk
ubestridelig har lige ret til med lige gjældende
stemmer at gi sin mening tilkjende. I den mest
iøinefaldende strid med dette tilsagn, på hvilket
Norge hadde levet og bygget hele sin opfatning
af unionen, foreslog De Geer i 1861 en ny
rigs-akt med indførelse af et union
sparla-ment, delvis sammensat efter folketallet i de to
riger. Ganske vist sa De Geer, at principet
om ligeberettigelse burde lægges til grund for den
nye rigsakt, og Sverige ikke fordre mere end at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
