Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - VII. 1818—1824. Den norske stat driver værkerne selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[1927
76 THV. LINDEMAN
VII. 1818—1824.
Den norske stat driver værkerne seiv.
Den kontrakt som i 1808 var avsluttet med Friedrich
W e x e 1 s, branddirektør Heyerdahl og forvalter C a s p a r
Kauffeldt, og som sknlde gjælde i 10 aar fra 1 januar 1809
at regne (se s. 62), utløp altsaa med aaret 1818. Som tidligere
omtalt, indeholdt den en bestemmelse om at forpakterne skulde
ha ret til at faa kontrakten fornyet paa videre 10 aar saafremt
ikke Kongen vilde sælge værkerne.
Skjønt man i 1812 hadde avslaat et tilbud om overtagelse ti!
en pris av 200,000 rdl, fandt dog de norske statsmagter, hvem
det nu tilkom at avgjøre spørsmaalet, at en fornyelse av kontrak
ten ikke burde ske. Man maatte søke at faa værkerne solgt paa
bedste maate. Vedkommende stortingskomité indstiller 7 februar
1818 paa at der maa fattes beslutning om benyttelsen av de sta
ten tilhørende 5 glasværker: Hurdals med kron- og hvitglashytte,
Hadelands bouteillehytte, Biri bouteillehytte, tafelglashytten i
Jevne i Faaberg og Sohimmelmanns verk i Svelvigen. Behold
ningerne er ansat til 138,000 rdl. Der foreslaaes [39 a]) : «a) At
de Staten tilhørende Glasværker og Glashytter med Inventarier,
under Conservation af de nuværende Forpagteres Forkjøbsret
ved offentlig Auktion bortsælges for Tiltrædelse af Kjøberen til
den Tid, da Forpagtningen efter Gontrakten ophører, paa de Vil
kaar i Henseende til Betalingsmaaden, som Hans kgl. Mayestæt
maatte finde passende, naar Auktionen afholdes, og saafremt
saadant Bud opnaaes, som H. k. M. maatte finde antageligt. -
b) Angaaende Magasinerne, Beholdningerne, udestaaende For
dringer «og en Bygning i Christiania» tages senere Beslutning».
Den 7 april er saken oppe til fornyet drøftelse i komiteen
[39 b]. Der var da fra departementet kommet forestilling om at
kontrakten om forlængelse paa 10 aar ikke kunde være gyldig, da
1) forpakterne ikke i ret tid hadde betalt avgiften, 2) «de nu ved
disse Glasværker virkede Produkter ei ere saa gode som de i
1794 udtagne og til Opbevaring under Forsegling henlagte Prø
ver», 3) forpakterne ikke har ført bokholderi paa foreskreven
maate.
Komiteens majoritet fandt dog ikke disse indvendinger fyl
destgjørende til at omstyrte kontrakten, hvorfor salget fore
slaaes fremraet saaledes at «hvert Værk sælges for sig» ved of
fentlig auktion med løfte om 10 aars kredit mot sikkerhet. En
minoritet i komiteen stemte for forpaktningens fornyelse, da et
salg sikkert vilde bringe tap, eftersom ingen under de vanskelige
og knappe pengetider hadde raad til at kjøpe, og det var bedre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
