Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [IV]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Magnus drog endda én gang børsten haardt
bortefter siden av hodet. Saa banket han og gik
ind mellem plysjgardinerne.
Hun var ikke derinde.
Det sat to mænd ved bordet — grosserer
Haukeberg og en fremmed mand.
Hun var ikke i stolen under palmen.
Stuen var tom.
Magnus hilste paa Haukeberg og den
fremmede, som het professor Rindal.
Saa satte han sig og snudde ansigtet mot
spise-studøren.
„Værs’god lav Dem et glas, Stern," sa
Haukeberg. Og herrerne fortsatte sin samtale.
Det var professor Rindal som talte. Han sat
tilbakelænet i sofaen med en av Haukebergs lange
cigarer mellem fingrene — hvite, vakre fingrer.
Han lignet ikke fru Haukeberg. Han var mørk.
Det var politik de snakket —
Det var ingen lyd i hele huset.
Inde bak spisestudøren var det gravstumt.
Atter lo Haukeberg, knapt hørlig. Professor
Rindal foreslog ham at stille sig ved næste valg . . .
Og Haukeberg sa sin mening om politik — han
vilde heller lægge om kloaken i byen med egne
hænder end befænge sig med det derre der . . .
Magnus syntes noget rørte sig ovenpaa.
Professoren svarte at Haukeberg hadde
enhver betingelse. „Du er, det tør jeg vel i denne
forsamling si uimotsagt" — og han saa for første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
