Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
det, at der kuv maa bedes om Saadant, som en Christen, be
veget af den rette Bonnens Aand, kan bede om i Jesu Navn.
Herved ndelukkes ingenlnnde Von om timelige Gaver (cfr. 4dc
Bon og Phil. 4, 6. 7), men vel deres Losrivelfe fra det Evige,
samt smaalig Indgaaen i alle Erhvervsgrcne, Farer og Forlegen
heder, der ei ere betydningsfnlde nok til at erindres i felles
Bon og Forbon, og fremfor Alt Bon om det, som er liret,
ureeut eller tvivlsomt (f. Ex. timelig Vinding, Fordele paa An
dres Bekostning, Ulykker over Andre og Forbandelser cfr. Lue.
9, 55).
tz. 108. Bonnens liturgiske Komposition og Stiil.
Som Dccl af Liturgieu maa Bonncn have liturgisk Kompo
sition og Stiil. Til det Forste horer, at den som Afspeiling
af hele Gudstjenesten lig den hele Liturgic gaar fra Almindeligt
over til Specielt og atter samler dette i en almindelig Slut
ning (§ 36). Bonnens almindelige Deel bor vere kort, sam
me nt r engt, den sveciclle lengere, mere udvikleudc (kun ei
saadanne lange Bonner, som Herren advarer imod Math. 6,
7; 23. 14, og som trette og forvirre). Indholdets Udvikling
har tyende Former: den enkelt (fra Gjenstand til Gjen
stand) frem ad skrid ende (som i Fadervor og Litaniet) og
den mere sa in lende som i vore Kollekter.
Den frie Bon er vel bedst nåar den umiddelbar strom
mer varm og iuderlig fra deu Bedeudes Hjerte uden Knnst, og
Fordringen i Henseende til Form treder derfor her mere tilbage.
Imidlertid beder Litnrgen ikke alene i en Menighed, som har
Krav paa at knn ne folge ham, men Bonncn iog for sig
har ogsaa en Udtryksmaade, som altid bliver sig selv
lig om den ogsaa er fri. Det bor derfor, fremfor Alt nåar den
iforvcien er overtenkt eller endog ndarbeidet, iagttages: 1) at
den har et saadant Udtryk af And agt, som ikke lader nogen
modstridende Stemning opkomme (ingen Konvcrsationstone, in
gen treg, ligegyldig, men heller ikke lidenstabelig Stemning);
2) at den ikke kaster sig hid og did eller fortaber sig i Udraab,
saaat Tilhorernc knnne folge med og fatte den (ingen uudsigelige
Suk eller aphorististe Udbrud); 3) at den virkelig beder, folge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
