Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
lig ikke udtryttes i Dnsteform („maatte," „gid"); 4) at del, ikke
oploser sig i Betragtninger, Reflexioner, Bestrivelser, Slntningcr
(derfor styer Neflezions- og Elntningspartikler). At gribe Her
rens Ord, Forjettelser, Gjerninger og feste sig derved i Bonnen
er godt, men Reflexioner derover hore til Prediken. Ora
toriske Prydelser, eller indviklede Setninger og Parentheser ere
Uting i Bonncn. Derimod tilsteder den nok Poesie, helst en
gammel Kjernepsalmes Ord, forndsat at den Bedende (f. Ex.
paa en af de store Hsitider) er i en tilsvarende Stemning (sam
menlign Harma, Maria, Elisabeth, Zacharias og den i Psalmer
bedende Menighed). Knn ingen blotte Verstfikationer, og ingen
hnul Deklamation.
2) Bekjendelsen.
§109. Bekjendelsens Begreb og Arter. Bekjeudelsen
er en aab en og bestemt Udtalelse af, hvad man som
givet eller erfarer gjemmer i sin Bevidsthed; dell chri
stelig e Bekjendelse har altsaa Alt, hvad de Christne som saa
dan ne tro og erkjende til Gjenstand. Da det nctop er dette,
som dcli chnstelige Menighed soger at udtrykke i sin Knltus med
al sin Syngen og Beden, Talen og Handlen, saa er den hele
sacrisicielle Side af Knltns indbefattet i den chnstelige Bekjen
delse i videste Forstand. Men i denne Udstrekning fremtreder
Bekjendelsen ikke i sin eiendommelige Erkleringsform
(„Icg" eller „Vi" bekjende). Dette gjor deil derimod, nåar den
specielt udtaler sig om de to Kardinalpunkter: Hvad Menne
sket er i sig selv i Forhold til Gnd, og hvad den tre
enige Gnd er i Forhold til alle christelige Trocndc,
d. e. nåar den er Syndsbekjendelse, og nåar den er Tros
bekjendelse. Om disse 2 Akter, samt om de med deu sidste
ner bestegtede kirkelige Doxologier eller korte Bekjendelser om
Guds Magt, Hoihed og Prisverdighed er Talen i det Fsl
gende. Ogsaa i Bekjendelsen forekommer de tre Subjektsforhold
ligesom i Bonnen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
