Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
temmelig almindelig. Fra 1014 forordnedes det som en inte
grerende Deel af den af den katholste Messe, der stnlde intone
res af Litnrgen fra Alteret og fra Ordet af videre
synges af et Chor (hvoraf Benevnelsen ved Siden af
„t>l?lw"). Ogsaa Luther ofttog i’all-em, men bearbeidet som
Psalme (Wir glauben All’ an einell Gott), og i denne Skikkelse
gik det over i vor Litnrgic (cfr. Nit. Pag. 12). Fornden dette
fnldstendigc Credo har Kirken en Mengde andre Psalmer, hvori
den deelvis bckjender sin Tro. Ogsaa Ordet „Amen" (cfr. 5
Mos. 27, 14 flg.) horer herhen. Dette Ord er optagct uforan
dret nndtagen i Frankrig, hvor det ufornsdent og ikke engang
rigtigt er oversat. med: ,^iilsi Luil-i!." I Amenfugaerne fin
des det gjentager intil 100 Gange: deraf vort altfor langtrnkne
og knnstige Amen. Det brnges ikke blot efter Bonnerne (bvor
ved disses Slegtstab med Bekjendelsen godtgjores) men ogsaa
med Rette efter Absolntionen, Prediken og Velsignelsen.
§ 113. Trosvekjendelsens Plads. At Trosbekjendel
sen med fnld Net lyder i den chnstelige Kirkes Gudstjeneste, der
nctop er en Akt af den chnstelige Kirkes Tro og Troslivets umid
delbareste Utring, er aldrig benegtct (ssjont den hos os im od
Ritnalet knn hores paa de store Fester). Dens Plads i Litur
gien har derimod veret forskjellig. I den oldkatholste Litnrgie
brngtes den efter Consecrationen foran Fadervor og Meddelelsen
(§ 9), i den rnssist-grestc foran Prefationen (§ 10) og i den
romerst-katholste i Spidsen for mi.^n liclelimn (§ 10). I alle
disse Liturgier staar den altsaa i Forbindelse med Kommnni o
ueu, og deu kan neppe have en bedre Plads. Lnther Mede
den nestefter Evangcliclcctionen, hvor den var tommen til at
staae ved Predikenens Bortfald eller Flytning i den katholste
Messe og idet miB><l liulc-olnimLnarlim og llclalimn ikke lengere
bestemt adstiltes. Denne Stilling kan vistnok ogsaa godt forsva
res; Trosbekjendelsen er et smnkt Svar af Menigheden paa
Evangeliet om Guds Naade i Christo. I den kalvinske Litnrgie
opleses den af Presten som et Slags Anhang til Predikenen
foran Velsignelsen og uden Sammenheng enten med Evangeliet
eller Kommnnionen (hvilken sidste her ikke folger).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
