Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
§ 1 14. Doxologierne. Dor.ologierncs Bestemmelse er
fort og fyndigt at ndtrykke den Folelse af takncmmelig
Benndring og Tilbedelse, hvoraf den iroende Christeli gri
bes ved Tailkell paa Guds ligesaa store og herlige som undgrun
delige og ilforstyldte Naade i Christo. I vor Litnrgie forekomme,
— tildeels dog knn som Psalme — forndcn at Fadervocets og
Kollekternes Slntningsdoxologier (§140). Taksigc lsen for Evan
geliet, samt det „Lille" og det „Store Gloria." Den forste
lyder nn, som Menighedens eller Chorcts Svar paa Liturgens
Anmeldelse af Dagens Evangelium fra Alteret: „Gud vere lo
vet for sit gledelige Vudstab." Dog tillader Ritualet ogsaa en
anden Form: „Priis og Me vere dig Herre!" — hvilken sva
rer til den oldkatholste Litnrgies: „6ln!-m 1i!,,! Domine!" eller
„I>l,uß lii)! Clli-i^! Det lille Gloria lod forst (ifolge Atha
nasius): ,Mre vere Faderen og Sonnen , og den Helligaaud."
Mod Arianismcn tilfoiedes derpaa: „som han var i Begyndelsen,
endnn er og altid bliver i Evighed." Det 4de Toletanstc Con
cilinm (633) tilfoiede endnn med Henvisning til Ps. 29, 1 og
Aab. 5, 13 Ordet „Priis," og fra nn af heed det: ,Mre og
Priis (nloi-iti ei Iwnoi-) vere Faderen og Sonnen og den Hel
ligaand, som han var i Begyndelsen, endnn er og altid bliver i
Evighed, Amen!" Nu hores det med flere Variationcr og bru
ges hos os kuv ved Slutningen af den egentlige Prediken.
Det st ore Gloria eller 6 1 nr i n in Lxou I«i 5 dannedes tidlig af
den „engliste Lovsang" Lnc. 2, 14. Allerede Const. apost. ind
forte det i Gudstjenesten med et lengere Tilleg til at syn
ges. Lidt forandret gik det over i den romerske Messe, hvor
det endnu bruges som Vexelsang, idet Presten intonerer: 6!m-m
i,, og Choret gjentager dette og udforer Sangcll videre.
I den lntherskc Kirke brngtes det forst paa samme Maade og
paa Latin. Eiden fik man eli ordret Oversettelse, men denne
fortrengtes af Nikolaus Decius’s tydske Hymne: „Allem Gott in
der Hoh’ sei Ehr" (Aleneste Gnd i Himmerig). Efter tydst lnth.
Agender skulde Liturgen intonere: „Ehre sei Gott in der Hohe,"
og derpaa Menigheden svare med Psalmen; efter vort Nitnal
(Pag. 10) stnlde Liturgen intonere med den forste Versline af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
