Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
aarets Terter fremstiller Christus for os, Eommerhalvaaret
Christus i os eller det christelige Liv, og det er fremhevet,
hvad den kirkelige Prediken i Henhold hertil nermest har at
behandle paa enkelte Tider og Dage, saa er Meningen hermed
ikke deu, at Predikeueu bestaudig stal have det samme Indbold.
nåar den kommer tilbage til den samme Text, men Meningen er
at antyde, hvad der ifolge Kirkeaarets Anordning altid stal vere
den kirkelige Predikens Stamme, og at hvorledes den end for
grener sig, hvilket Thcma den end efter Tcxtens Anledning velger
at behandle, san bor det iagttages. at hverken Thema eller Be
handling forncgtcr den Kirkeaarstids Charatteer. paa hvilken
Predikenen holdes.
Anm. En anden Betragtningsmaade cr dcn symbolstc,
ifolge hviten hele Kirkeaaret med sin Tcrtretke afbilder Gan
gen i den christelige Livsudvikling" hos Individet. Da
den ikke kan gjennemfores uden sterk Allcgorisering, ndkrever den
hos Predikanten ikke blot megen Aand og dyb aandelig Erfa
ring, men ogsaa stor Varsomhcd og aandelig Beskedenhed, saa
ikke" Predikanten af sit eget Hoved legger ino i Gndsordet, hvad
det ikke isandhed udsiger, og derved gjor, at det styder ud for
Tilhorerne i en mangetydig Übestemthed og ophorer at vere for
dem den faste Klippe for deres Tro og Haab. (Lnther: „leg
vced vel. at de hemmelige Udtydningcr ikke holde Stik; de stnllc
heller ikke vere den Grund, hvorpaa vi forlade os.")
8. Tale ved liturgiske Handlinger.
§ 61. Indledning. Sksont de liturgiske Handlinger kun
have at bestille med Individerncs speciclle Trang eller Livsfor
hold, og stjsnt de derfor ikke ere eller kunne i det Hele tåget
vere bundne til bestemte Tider, men forekomme leilighedsviis
efter Foranledning af personlige og illdividnellc Forandringer og
Tilstande; stjsnt Predikenen folgelig ved at slntte sig til dem
erholder en afgjort ca sn cl Charakteer!, derfor ogsaa fortrins
viis benevnes Casnalprediken, Leilighcdstale, og ikke
bindes til faste Terter (cfr. § 41,2.): saa givcr dog ogsaa disse
Handlingers, ved kirkelig anordnede Former og Formularer fixe
rede Betydning et bestemt kirkeligt Grnndlag, hvorpaa Pre
dikenen maa oftbygge sig baade med sit specielle og almindelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
