- Project Runeberg -  Den gang : af mit livs digt /
175

(1904) [MARC] Author: Ågot Gjems Selmer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første sorg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN FØRSTE SORG. 175
ikke sidestilles med noget, fordi det er ganske uden mod
sætning. Kun den, som har levet disse øieblikke timer
dage, da man hjælpeløst er overgivet naturkræfternes sønder
slidende magt, ved, hvad det er. Ingen andre kan forståa det.
At beskrive denne kamp, denne overgang fra den høieste
jammer til den høieste salighed nei, det maa leves for at
kunne forstaaes.
Men hvorfor skriver jeg saa om det? Nei, jeg skriver
ikke om det, men om de tanker, de følelser det milieu, som
det gav den udvikling af livet, som lidelsen førte med sig
for os for alle, som har gjennemlevet det samme.
Det er for stort til at gjøre kunst af.
Det raaber af veien til enhver, som ikke nærmer sig i
andagt og undrende gru. Tvinger enhver i knæ foran ind
gangen til livets port. Fæstne disse øieblikke til noget er
gudskelov umuligt. Kunde man det, saa man kunde ta det
frem for sig igjen, se det gjennemleve det paanyt da
levet man ikke længer. Det maa løse sig op, fortone sig
svinde i bevidsthedens uendelige rum som et rædselens under,
man ikke længe kan bære i sin erindring —
Kun ét vil jeg aldrig glemme: at huert eneste menneske,
som levet paa jorden, havde voldt en slig kval for at se lyset!
og alligevel gik menneskene der saa rolige og ligegyldige, alt
gik sin vante gang ingen gjorde oprør ingen skreg ud
over al jorden: uretfærdighed, uretfærdighed!
Hvorfor maatte jeg lide saa forfærdelig, saa endeløst
havde jeg syndet saa meget? var der da ingen barmhjertighed
at finde længer hverken hos gud eller mennesker? Ikke engang
hos ham! Jeg saa hans blege, fordreiede ansigt nær ved og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:06:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sagdengang/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free