- Project Runeberg -  Sønderjylland. Halvhundrede Billeder /
62

(1892) [MARC] Author: Johan Ottosen, Max Kleinsorg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krop, som ligger midt paa Heden mellem Slesvig og Rensborg, er i vor Tid
bleven Midtpunktet i en religiøs Rørelse, som virkelig har faaet Tag i denne Egns
Befolkning, der ellers er omtrent blottet for aandelige Interesser. Det er Pastor
Paulsen, som her har skabt en Præsteskole, hvor der uddannes Fripræster, mest for
Nordamerika. Mellem Eleverne findes ofte danske Nordslesvigere, hvis kæreste Ønske
det er at kunne virke i deres Hjemland, hvor det saa ofte har været paa Tale,
om ikke hele den danske Befolkning som en Mand burde melde sig ud af den
prøjsiske Statskirke, der synes Sønderjyderne at have mere Iver for Tyskheden
end for Kristendommen. — Iblandt Beboerne omkring Krop lever endnu hist og her
noget dansk Sindelag. Ved Kirken vokser et Hyldetræ, hvorom Folketroen siger, at

naar det bliver saa stort, at en Hest kan bindes ved det, skal her den danske Konge
mødes med den tyske Konge, som skal have en vissen Arm, og da skal de to i Fred
og Venskab træffe Aftale om, hvor Grænsen skal gaa. Nu er Hyldetræet stort nok
til, at man kan binde Hesten derved.

Rensborg, med Minderne, om Oprøret, kan ikke være nogen Dansk ret kær. Men
selv afset fra ens nationale Stemning, tror jeg ikke, der er noget fængslende ved
Rensborg. Kun et stort og smukt Mindesmærke for Uve Lornsen gaar man ikke
forbi uden vemodig Sympati. Hvad vilde han sige, om han saa, at den Bevægelse,
han vakte for Frihed under den danske Konge, er endt med prøjsisk Militarisme!

Hvis man ejer nogen Taalmodighed, kan det tilraades at ende sin Rejse med
Sejladsen fra Rensborg til Kiel. Den tager 5—6 Timer. Kan man i vor stundesløse

r

Husum Kirke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:55:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sjylland/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free