Sønderjylland. Halvhundrede Billeder / 63 (1892) Author: Johan Ottosen, Max Kleinsorg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tid holde det ud, da lønner det sig. 1 Reglen
sejler man i den gamle Ejderkanal; Bredderne er
kantede med Træer og Siv, som ved «Sukket» fra
Damperen bøjer sig helt ned i det graalige Vand.
Man kommer igennem et Par Sluser, som baade
lukkes og aabnes ved Haandkraft. Der er intet
Hastværk; den, som en halv Fjerdingvej oppe i Landet
vinker ad Damperen, har ikke nødig at skynde sig;
Skibet skal nok vente. Jeg har oplevet, at en Mand,
der raabte og skreg efter Skibet midt imellem to
Stoppesteder, opnaaede, först en Hob plattyske Eder
af Kaptejnen, og saa — at Damperen vendte for at
tage ham op. Paa nogle Steder sejler man allerede i den nye Kanal, dybt nede i
høje Gennemskæringer; her er langt bredere end i den gamle, stort og imponerende,
men grimt og kedeligt. Forøvrigt lader det ikke til, at Folk hernede tror, at den
nye Kanal vil faa stor Betydning for Handelsskibe; Farten bliver for langsom og for
dyr, siger de. En Trøst for os, om de har Ret.

Det er paa Grænsen mellem Slesvig og Holsten vi sejler. Snart fra Nordsiden,
snart fra Sydsiden tager vi Rejsende op. Det er fuldstændig samme Race, der bor
paa begge Bredder, det er det samme Sprog, det syngende holstenske Plattysk, —
og dette er jo dog Danmarks gamle historiske Grænse. Det var her, at vore
Fa’dres Slægt vilde genrejse vort Landeskel. I den stolte Glæde over lstedsejren sang
Grundtvig —

Sejrsglædens Overgreb! Det er ikke noget dansk Folk, som her bor. Rigets
Grænse har gaaet hernede; men kan vi harmes over, at det Rigsskel, som ikke længer
svarede til Folkeskellet, maatte flyttes? Det, som nu ligger os paa Hjerte, er jo ikke
det at blive Herrer over fremmede, men at blive forenede med vore egne. Det er det
danske Folks Grænse, vi attraar at vinde. Og den er let at finde for enhver: den er
ved Flensborg Fjord.

Ved Holtenau svinger Damperen ind i Kieler Fjord. Ud for Düsternbrook ligger
en halv Snes store tyske Krigsskibe for Anker. Fra Land høres Musik — die Wacht
am Rhein. Tyskerne omkring mig synger med:

Det danske Folk til Ejderen skal hore
Fuglesang som Hjertet ret kan røre.

Lieb Vaterland, magst nihig sein!

Fest steht und treu die Wacht, die Wacht am Rhein!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>