Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
situationen, idet hun overbevisende mildt og rolig
tok ordet paa søsterens vegne:
«Vi var litt ræd for, at det skulde gjøre dig
nedstemt, men Helen tok igaaraftes ut til Sloanes’s,
i anledning av et ungdomslag, som er samlet der
ute. Hun brød sig ikke om det seiv, saalænge
du laa syk, men vi fik hende allikevel overtalt til
det, Hun er jo saa ung endnu, og litt uskyldig
moro maa unge piker ha; det vilde ogsaa du være
enig med os i, antok vi. Og vær viss paa, at du
atter faar din billet fra hende, straks hun vel er
hjemme igjen, vær viss paa det.»
Godt forsaavidt for de to søstre, at ikke ogsaa
frøken Esther hadde tapt fatningen. Der var alle
rede begyndt at vise sig tegn til vaaknende, angst
fylde tvil i den sykes ansigt. Nu lyste det atter
straalende op. Med tak for deres varme om
sorg for hendes lille skat og med spørsmaal om,
hvor de kunde tvile paa hendes bifald til, at
barnet maatte faa saa megen adspredelse som bare
mulig.
«Aa, hør, kjære tante Esther,» spurte hun til
sidst, «’si mig, om hun er likesaa smuk som før?»
«Om hun er -—?» svarte tante Esther. «Ja,
bare endda meget vakrere og mere straalende søt
og elskelig end nogensinde, om der ellers for det
sidste kan tænkes nogen mulighet.»
Og den gamle dame snudde sig væk og gav
sig til at fingre med miksturflaskerne for at skjule
sin kummer og skam.
Samme aften kunde man finde de to gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
