Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
tvillingsøstre nede i det andet sykeværelse, optat
med et arbeide av likesaa besynderlig art for dem f
som det var vanskelig og trættende.
De holdt simpelthen paa med, i anledning av
det forlangte brev fra Helen, at efterligne hen
des haandskrift. Gjorde det, træk for træk, saa
godt de magtet med sine stive fingre. Gjorde fra
først av feil paa feil, men kom sig efterhaan
den. Desværre kunde de ikke ogsaa samtidig gjøre
sig til herrer over den friske unge følsomhet i
jentungens brevstil, skjønt denne mangel hadde de
seiv ingen forstaaelse av. Omsider fik de da skre
vet et brev ihop, som hvad selve skriften angik,
altid kunde staa sig overfor et umistænksomt øie>
og som dertil ogsaa i det mindste var tilstrækkelig
spækket med de adjektiver og kjælenavn, som helt
fra vuggen av hadde været dagligtale mellem Helen
og hendes mamma.
Med denne epistel gik frøken Hanna op til fru
Lester, som grep den og slukte den med vild gråa
dighet, mens hun med den inderligste tilfredshet
lot sine øine dvæle ved dens slutningslinjer:
«Søte mamma mi’! Aa, om jeg kunde se dig
nu og faa kysse dine øine og føle dine armer om
kring mig? Tante Hanna har forsikret mig om, at
jeg ikke forstyrrer dig, du deilige mamma mi\ med
mine sang- og musikøvelser, og det er jeg saa
glad for, maa du tro 1 Nu maa du snart bli frisk.
De er saa snilde mot mig allesammen, men jeg
føler mig uten dig saa skrækkelig alene! . . ,»
Aa, det var grusomme dage dette for de to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
