Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
i
at jeg i denne uforskammede optræden mot mig
igrunden bare saa en overdrivelse av en bestemt
anden persons min egen! tidligere opførsel i
samvær med kjendinger og venner. «Ja, men
aldrig overfor fremmede!» la jeg til og følte mig
grepet av en heftig trang til at hive hele mands
lingen paa varmen. Istedet gav jeg motstandsløst
efter for en mig seiv übegripelig følelse av at være
lov- og vedtægtsmæssig bundet til at bøie mig under
hans befalinger og gjorde, som han sa.
Han såtte den brændende fyrstik op til pipe
hodet, tok eftertænksomt et drag eller to, hvorpaa
han kom med denne bemerkning til mig i en irnte-
rende familiær tone:
«Fa’n til urimelig veir for denne aarstid? Efter
min mening, da!»
Jeg blev atter rød av vrede og ydmygelse i
forening. Hans bemerkning hadde kun altfor le
vende mindet mig om lignende sentenser fra min
egen mund, og uten nogen særlig overdrivelse i
uttryksmaaten ovenikjøpet. Dertil kom, at den var
avgit med en stemmeklang og et seigt, drævende
tonefald, som likefrem syntes anlagt paa at herme efter
begge dele hos mig seiv. Og nu findes der tilfel
digvis intet, jeg er saa ømfindtlig overfor, som nåar
folk gjør nar av mig for min drævende stemme
klangs skyld. Hvorfor jeg straks tok bladet fra
munden og sa til ham:
«Hør her, du din elendige apekat, du sitter
der! Du faar lære dig litt folkeskik, eller jeg tar
og hiver dig ut gjennem vinduet!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
