Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
Den vanskapte lille mandsling bare smilte et
ondskapsfuldt selvtilfredshetens og den trygge sik
kerhets smil, blæste mig foragtelig en røksky midt
op i ansigtet og svarte, endnu mere drævende seigt
h la mig seiv:
«Aa, ta det bare med ro, og prøv ikke med for
mange fagter overfor dine overmænd.»
Det stak i mig ved denne haanlige overhaling,
samtidig som den for et øieblik lot til at ta al
motstandskraft ut av mig. Imens holdt mandslingen
mig under skarp bevogtning av sine lurende væsel
øine, og sa derpaa med noget haanlig skjærende i
stemmen:
«Du viste idagmorges en stakkars landstryker
bort fra din dør.»
Jeg svarte arrig:
«Kanhænde det, ja; kanhænde ikke! Hvad vet
du om det?»
«At jeg vet det! Hvorledes, la det være
det samme her.»
«Godt! Og altsaa forutsat, at jeg gjorde det og
viste saan en landstryker vinterveien, hvad saa videre
med den ting?»
«Aa, ingenting i særdeleshet netop. Bare, at du
slog en løgn i ham.»
«Aldeles ikke! Ja, det vil si altsaa . . . .»
«At du gjorde det, ja! . . Løi for ham.»
Jeg følte skyldbevisstheten prikke og stikke i
mig. Slik som den tidligere alt hadde gjort de
halvhundrede ganger sikkert, førend denne fattig
manden endnu kunde være kommet en kvartals
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
