Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
«Gid jeg aldrig maa ta et aandedræt mere, om
det ikke var det, jeg tænkte paa! Hør her ven
min, og se mig ind i øinene: Hvem —er du?»
«Hvem tror du —?»
«Hans majestæt djævelen!»
« Vaas!»
«Vaas? . . . Hvem ellers ?»
«Vilde du gjerne vite det?»
«Ja, om jeg vilde ! ?»
«Godt! Jeg er din samvittighet!»
Der gik flammer av hoverende, harmlysten fryd
og triumf fra øinene paa mig, mens jeg med et
brøl styrtet op og løs paa det gemene lille kreatur:
«Maa fanden ta dig, om jeg ikke de hundrede
millioner ganger har ønsket, at du var haand
gripelig, saa jeg kunde faa en næve om strupen
paa dig. Men nu skal jeg ogsaa ha en hevn over
dig, som ...»
Jeg, fæl Et lyn kunde ikke været rappere i be
vægelsen end min samvittighet her. Saa pludselig
skvat han tilveirs, idet mine fingre krummet sig om
den tomme luft under ham, at han i samme sekund
allerede sat og red paa kanten av en høi bok
hylde og vred sig av latter og pekte næse til mig.
Jeg slængte ildtangen efter ham og bommet. Der
paa en støvleknegt, – saa mens jeg i mit raseri danset
stuen rundt fra sted til sted hvad som helst av
brukbare kastevaaben, som faldt mig i hænderne.
Luften blev formørket av en regn av bøker, blæk
hus og kulbeter, som skaanselsløst haglet ned over
mandslingens tilflugtssted, men ogsaa likesaa resultat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
