Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
løst, saa lynsnart som han seiv samtidig i sekundet
byttet plads. Og ikke nok dermed, men han hadde hele
tiden ogsaa sin kongelige moro av mig og storkaklet
av latter deroppe, da jeg endelig, under en strøm
av triumferende spydigheter fra ham, utmattet såtte
mig ned. Og mens jeg, pæsende og pustende drog
efter veiret, aapnet han atter sine læber til denne
lille forelæsning nemlig:
«Min kjære slave! Hvor du dog er besynderlig,
nei, karakteristisk vetløs i ett og alt! Netop vetløs,
ja; altid og konsekvent dig seiv; altid og konsekvent
et æsel! Det skulde ellers være dæmret for dig, at
hadde du gaat til dette mordforsøk sørgmodig og
med skyldbelæsset samvittighet, vilde jeg i sekundet
være sunket til jorden under den tyngende indfly
delse herav paa mig. Dit fæ; jeg skulde ha veiet
tusen kilo mindst og vilde ikke kunnet røre mig av
flekken. Og saa er du tvertimot saa jublende hidsig
paa at ta mit liv, at du istedet forvandler mig til
en fjær i vegt og blæser mig op paa hylden her,
utenfor din rækkevidde. Jeg kan nære forholdsvis
respekt for mere dagligdagse æsler, men for dig ?
. . . Uf!
Naturligvis hadde fyren ret nu ogsaa, og det
ærgret mig usigelig, at jeg just i det eneste øieblik
av mit liv, da jeg trængte saa vel til en betynget
samvittighet, ingen saadan kunde præstere. Jeg holdt
netop paa i den anledning at formulere et par spørs
maal til den vesle djævel, som min almenmenneskelige
nysgjerrighet la mig paa tungen, da en av mine smaa
gutter kom springende ind og lot døren paa vid
16 Mark Twain : Spionen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
