Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dybt ligger det, dybt i min knuste Barm:
At intet Held kan trylle mig tilbage
Ei Skyggen blot af hine skjønne Dage,
Jeg levet har i min Elisas Arm.
Den første Elskov er den Eneste.
Den Ørkner om til Paradiser skaber,
Hvor nye Glæder fra hvert Hjørne lee.
Og Skjæbnen selv sin halve Vælde taber.
Den lykkelige Elsker er omvæmet
Med et Ægid mod Vanhelds Pileskud,
Fra ham er tunge Kummer saa bortfjernet,
Som fra den stedse glade Elskovsgud;
Han saaret leer, han lider, og han smiler,
Blot at han lider ved den Elsktes Barm;
Let Livets Møie paa hans Skuldre hviler,
Blot at hun vandrer med ham Arm i Arm. —
Men dette Blot, min Skjæbnes Broder, Scheel!
Det er det, du, det er det, jeg begræder.
Vi levet har vort Livs den bedste Deel,
Vi jordet har vort Livs de bedste Glæder. —
Jo vist kan Sysler, Tid og nye Baand
Adsprede og som lænkebinde Smerte;
Men Tomheden i det før fulde Hjerte,
Men Fryden i den før saa glade Aand,
De fylde ei, og vække ei igjen.
Ei trøstende min Musa til dig træder,
Med stille Graad beklager jeg dig, Ven!
Med skjulte Taarer jeg mig selv begræder.
Var Lethe for vor Kummer, Broder Scheel 1
Jeg havde fundet den. En ædel Pige
Mig Haand og Hjerte gav. Hun gav sig heel,
Og aldrig vil, og aldrig kan hun svige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
