Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
hos Hvidtand, som lidt efter lidt kom til at holde
af Livet i Lejren, skønt det var opfyldt af
Ubehageligheder. Hvidtand selv anede det ikke. Han
følte kun Sorgen over Tabet af sin Mor, Haabet
om, at hun skulde vende tilbage og en brændende
1Længsel efter det frie Liv, som før havde været
1ans.
TREDIE KAPITEL
DEN UDSTØDTE
Lip Lip vedblev at plage ham i en saadan Grad,
at Hvidtand blev mere ond og vild, end hans
Natur egentlig var. Grusomhed var nok en Del af
hans Natur, men Grusomhed, som udvikledes paa
denne Maade, oversteg det naturlige. Han fik Ry
for Ondskab selv mellem Menneskene. Naar som
helst der var Vrøvl og Forvirring i Lejren, Kamp,
Skænderi eller vilde Skrig fra en Indianerkvinde
over en Bid stjaalet Kød, saa kunde man være
sikker paa at finde Hvidtand blandet ind i det og som
oftest som Anstifteren af det hele. De gad ikke
undersøge Grunden til hans Opførsel. De saa kun
Resultaterne, og Resultaterne var daarlige. Han var
en Slange og en Tyv, en Fyr, som lavede Fortræd
alle Vegne, som tilskyndede til alt daarligt, og
ophidsede Kvinder fortalte ham lige op i hans aabne
Øjne, mens han saa opmærksomt paa dem, rede til
at springe til Side for deres hurtige Kastevaaben, at
han var en Ulv, værdiløs og bestemt til en
frygtelig Skæbne.
Han følte sig som en udstødt midt i den tæt
befolkede Lejr. Alle de unge Hunde fulgte i
LipLips Fodspor, maaske fordi de følte Forskellen
mellem Hvidtand og dem selv. Maaske var det ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
