- Project Runeberg -  Ulvehunden /
109

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

109

hans Afstamning fra Urskoven og det Fjendskab,
som den tamme Hund altid føler for Ulven, som
gjorde dem til Fjender. Men hvad Grunden nu
end var, saa fulgte de Lip-Lip i tykt og tyndt. Og
de fandt gode Grunde for at fortsætte den
Forfølgelse, som nu een Gang var erklæret over for ham.
Den ene efter den anden fik efterhaanden hans
Tænder at føle, og til hans Ros maa man sige, at han
gav dem mere, end han fik. Mange af dem kunde
han magte i Enkeltkamp, men Enkeltkamp var
nægtet ham. Det første Tegn til en Kamp var Signalet
for alle Lejrens unge Hunde til at komme løbende
og kaste sig over ham.

Af denne samlede Forfølgelse lærte han to
vigtige Ting: hvorledes han bedst kunde passe paa sig
selv i Massekamp, og hvorledes han skulde gøre
den størst mulige Fortræd paa en enkelt Hund i
den kortest mulige Tid. At holde sig paa Benene i
Midten af den fjendtlige Flok betød Liv, og dette
lærte han snart. Han blev kattesmidig i sin
Færdighed i at blive staaende paa sine Ben. En
hvilken som helst voksen Hund kunde kaste ham
baglænds eller sidelænds ved et Stød af sit tunge
Legeme, og han fløj ogsaa baglænds eller sidelænds,
oppe i Luften eller glidende langs med Jorden, men
altid med Benene under sig og Fødderne ned mod
Moder Jord

Naar Hunde slaas, er der for det meste
adskillige Forberedelser inden selve Slaget —
Snærren, Rejsen Børster og stive Ben. Men Hvidtand
lærte at springe over disse Forberedelser. Tøven
betød det samme som, at hele Flokken kom styrtende
over ham. Han maatte gøre sit Arbejde i en Fart
og saa pile af Sted. Altsaa lærte han ikke at give
noget Signal til sit Forehavende. Han sprang frem,
snappede og bed øjeblikkeligt uden Hensyn til, hvor
han ramte, og inden Fjenden kunde forberede sig
paa at møde ham. Paa denne Maade lærte han at
gøre stor Fortræd i en Fart. Ligeledes lærte han


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free