Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
en forglemmelse ... fremdeles laa i en kuffert,
et steds, paa loftet ...
Men de unge norske piker kunde ikke finde
sig i, at mademoiselle Thalie fortsatte med at
lyve for dem.
Nu for eksempel det lille fæle tinbæger,
som hun hver dag drak av? Var det ikke lat-
terlig (foruten at det var feigt og uværdig) at
hun ikke turde si dem — dem, som skjønte
alt! — at hun hadde faat det av monsieur
Sansdoute?
De gav sig ikke. Og en dag fik mademoi-
selle rødmet og stammet det frem. «Virkelig —
hvor morsomt!» ropte de norske i kor. Og de
mærket sig, hvor mademoiselle Thalie blusset
og forynget sig, fordi de tok hendes betroelse
som det naturligste i verden.
Hun skulde komme til at betro dem mer!
Det var nemlig ikke længer tvil om, at ma-
demoiselle Debrosse var hemmelig forlovet med
monsieur Sansdoute. Og nærmere betragtet hadde
de næsten faaet tilovers for mademoiselle Thalie
— hun var et litet, uvidende væsen, men hun
hadde trods sin alder utviklings-muligheter. Naar
hun bare vilde være aapen mot dem! De vilde
bruke enhver leilighet til at lære hende det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
