Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
Det var torsdag kveld. De sat ved bordet i
sine Bon-Marché silkebluser og nippet til kaffen
i de smaa kopperne og ønsket, at madame
Debrosse snart kunde pigge i seng, saa de kunde
ta frem cigaretterne . . .
Og da madame Debrosse for tredje gang
hadde fortalt om ham, den tyske digter — hvad
var det nu han het ?, som sa til Napoléon, Napoléon
Premier, mine damer, Napoléon le grand em-
pereur frangais — hvad var det nu, han hadde
sagt? saa reiste den gamle ruin sig og sa god-
nat. «Godnat mine kjære piker, godnat min
gode Thalie — I vil tilgive, at jeg trækker mig
tilbake — Thalie, min pike, sørg for, at
de unge tyske damer intet mangler! Hvis det
er noget I ønsker, mine damer, saa nævn det
blot, nævn det blot! Det vil være Thalie, min
datter, en fornøielse!» — Omsider klirret det sorte
buskas paa madame Debrosse’s kappe ute i
gangen ...
Frem kom cigaretter og fyrstikker. Og nu
skulde mademoiselle Thalie ogsaa røke, det
hadde de svoret paa! Den ene stod med
cigaretterne, den andre med den tændte voks-
fyrstikke —
«De kan da ialfald forsøke!» ropte de
munden paa hverandre. «Courage, mademoi-
selle Thalie, courage!»
Men mademoiselle Thalie værget sig med
begge hænder og lo, saa hendes store barm gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
