Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
den tanke, at gudskelov, nu var den stunden
gjennemstridt paa en taalelig vis.
Hun indlot sig ikke med nogen, og andre faldt
hende selvsagt heller ikke om halsen uten
foranledning. — «Blandt fremmede mennesker paa
fremmed sted er der ved første syn ikke én du
kan tænke dig at ha til ven,» skrev hun til Dikke.
«Ingen forekommer dig at høre til din sfære, alle
smaa egenheter falder i øinene, fordi vanen endnu
ikke har sløvet blikket; men bedømmelsen av et
menneske er ikke sikrere for det. Tvertimot. I
9 av 10 tilfælde er den første bedømmelse urigtig.»
Hun erfarte selv en dag hvordan dommen over
hende lød. Nogen sat paa solverandaen utenfor hen-
des vindu og sludret sammen. «Den svarte, sinte,»
sa en. Der kunde ikke være tvil om hvem der
mentes. En lyst til at motbevise det grep hende,
hun pyntet sig fil middagen med sin nyeste kjole
av sort fløiel med flagrende bredder av pailletstof,
en bugnende klase av luerøde bær hængte hun paa
skulderen mellem det sorte blanke og det hvite
matte, og som en dronning skred hun frem med
sit mest utfordrende smil. Men vel placert foran
sin suppetallerken og med en vommet grosserer
ret overfor, gad hun ikke længer, men sat taus
som sedvanlig. Litt virkning hadde visst hendes
indtræden den dag allikevel gjort, for da hun om
aftenen sat i salongen og broderte sammen med
nogen ældre fruer, kom en ung herre som tilhørte
den dominerende klik, bort og bad hende slutte
sig til dem. Han uttrykte sig kanske uheldig, sa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
