Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
noget slikt som at hun godt kunde komme hen til
dem, «de som monopoliserte al moroen og peisen».
Inderst inde vurderte Kirsten denne venlighet, men
i den opskakede sindstilstand hun befandt sig, faldt
hver mindste nuanse hende skarpt i ørene, og tak,
sa hun med sit spydigste smil, det var svært snildt
av ham at ville ta sig av hende. Hun kunde saa
daarlig klare sig selv ...— Fy f.., sa ved-
kommende med en kraftig grimase da han kom
tilbake fra den ekspedition. — Rakekniv!
Efterpaa angret hun sin opførsel og spekulerte
hele natten paa de mere og mindre effektfulde
fremgangsmaater ved en undskyldning, men kom
sig allikevel ikke til at si noget næste dag, og saa
skedde der ikke flere tilnærmelser.
En aften da de sat og spiste, fortalte et dansk
egtepar at de skulde reise med nattoget. — «Tænk
man skriver fil mig at fiolerne i min have blom-
strer,» sa den unge frue overstadig glad, — «og
her er det endnu sne og is, uhal» En idé grep
Kirsten. Hvorfor ikke en eneste gang selv spille
skjæbne? I en fart var det ordnet, før hun visste
av det, sat hun paa toget, som dampet avsted,
sydover, nedover, fiolerne imot.
I Kristiania blev hun over en dag hos sine
slegtninger, det var bedst at forberede ankomsten
derhjemme, — endnu ventet de hende ikke paa en
maaned. Forresten gik det glattere end hun hadde
trodd. Faren, som hun snakket med i rikstelefonen,
hørtes rent fornøiet ut. «Er du den gamle, staute
jenta mi naa? spurte han. «Ganske frisk?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
