Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
Men samme eftermiddag som dette brev var
lagt i postkassen, traf hun lektor Jonassen paa
gaten, og for første gang siden hun kom hjem,
passerte han hende uten at stanse. Rigtignok gik
han paa det andet fortaug, rigtignok saa han ut
tl at ha hastverk, rigtignok var en duschende
sprøitevogn imellem dem, rigtignok hilste han ge-
mytlig gjenkjendende, men — han var en fremmed
som ilte til sit, det hun ingenting badde med. Som i
et glimt saa hun en indre sammenhæng mellem denne
hændelse og brevet som en time før var sendt til
Brander, og uten et øiebliks nølen skyndte hun
sig til postkontoret for at faa det tilbake. Man
rystet beklagende paa hodet: Desværre, — 6-toget
var allerede gaat.
Efter dette var den underlige fortryllelse borte.
Brevet som hadde voldt den, blev revet i stumper
og stykker mens hun grøssende tænkte paa Bran-
ders lange næse. Nu stod den tydelig for hende,
evindelig lang og bøiet som et neb. Desuten hadde
han undertiden et blink i øinene, som, som — det
rykket i hende.
Dagene gik, og skolen sluttet for det aar.
Akkurat som hun hadde gjort ifjor, vandret hun
rastløs om i værelserne og visste ingenting at ta
sig for. Mest stod hun ved vinduet og betragtet
skolebarna som krydde forbi, flokkevis, alle plud-
rende og leende, alle straalende over sommeren
og friheten som vinket. Der vimset et par smaa,
besløifede førstemidlinger, lykkelig optat av sine
karaktersedler. Der promenerte et par nybakte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
