Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
643
SAMARITANSKE TEXT. SAMARITANSKE MENIGHEDER.
Under Anastasius’s anden Eftermand, den navnkundige Justinian (527—565), man
dede Samaritanerne sig for sidste Gang op til Kamp. 529 reiste nemlig alle Samari
taner over hele Palæstina sig mod de Kristne, plyndrede og brændte Kirker, pinte
Kristne tildøde og satte lid paa flere Landsbyer, mest i Omegnen af Sikem, hvis
Biskop de dræbte, og hvor de kronede Julian, en af deres Førere, til Keiser. Justinian
sendte en Hær mod dem. Det kom til Slag, og Julian med en ustyrtelig Mængde
Samaritaner blev dræbt. — Justinian opbyggede igjen Kirkerne og omgav Kirken paa
Garisim med en Mur. Samaritanerne tabte alle sine Synagoger og bleve dømte uvær
dige til at forestaa et Embede og til at skaffe sig Eiendom ved Arv eller ved Gave.
Mange Samaritaner flyede til Persien, og mange gik over til Kristendommen. — Siden
den Tid have Samaritanerne fristet et kummerligt Liv; de svinde i lange Tider af Hi
storien, og deres Tal minkede mere og mere. Sikem var" og blev deres Hovedsæde.
Medens Araberne 637 i fire Maaneder beleirede Jerusalem, toge de Sikem og
andre Byer deromkring, og Samaritanerne fik Muselmænd til Herrer. — Under disses
Herredømme blev Justinians Kirke, uvist naar, ødelagt.
Benjamin fra Tudela (1173) er den første Reisende, som efter Aarhundreders For
løb omtaler Samaritanerne. »I Nablus, det gamle Sikem, bo ikke Jøder, men omkring
100 Kutæere, der bare overholde Mose Lov, og som kaldes Samaritaner. De have
Præster af Arons Æt, som ofre Brændofre og Røgelse i Synagogen paa Garisim. Samme
steds ofre de i Paasken og paa Helligdage Brændofre paa et Alter, som de have byg
get af de Stene, Israels Børn opreiste, efterat de havde gaaet over Jordan. — De paa
staa, at de stamme fra Efrainu 1.
Sjems ed-Din Muhammed fra Damaskus, som ved 1300 skrev en Geografi, for
tæller: ved Nablus ligge to (?) Bjerge, hvorhen Samaritanerne gjøre Valfarter; de ofre
Lam og brænde Kjødet. Man finder intetsteds Samaritaner som her, idet deres Tal
neppe udgjøre 1000 i noget andet Land. Naar af en Hændelse en Muhammedaner,
en Jøde, en Samaritan og en Kristen støde sammen, slutter Samaritanen sig til Musel
manden og vender de andre Ryggen 2.
17. Samaritanerne vare næsten glemte i Vesterland, da Opmærksomheden hen
vendtes paa dem af videnskabelige Grunde. Man havde længe vidst, at de eiede gamle
Haandskrifter af de fem Mosebøger, og det maatte være af Vigtighed at sammenligne
dem med de Haandskrifter, som fra Jøderne vare komne til de Kristne. Siden 1616
har det til forskjellige Tider lykkedes at faa Afskrifter af »den samaritanske Text«.
Pietro della Valle skaffede sig i nævnte Aar en fuldstændig Afskrift hos Samaritanerne
i Damaskus. — Den samaritanske Text har mange Afvigelser fra den jødiske eller
masoretiske. Kun een Afvigelse kan her omtales: 5 Mos. 27, 4 lyder saa: »naar I
1 Early Travels 81—82. 2 Sjems ed-Din Muhammed: Syrien og Palæstina, oversat af Mehren.
Kjøbenhavii 1862. S. 51. 52.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
