Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at fremvise og kaldte derfor den Stjerne, som viste
sig om Aftenen, for Hesperus, og Morgenstjernen
Fosforus eller Lucifer. Aristoteles skal være den første,
som kom paa den Tanke, at disse to maatte være en
og samme Stjerne, idet den ene altid var borte, naar
den anden var fremme, samt at begge regjerede i
omtrent lige lang Tid.
Venus er noget mindre end Jorden. Schiaparelll
tror, der er Mulighed for, at Venus, ligesom Merkur,
har bunden Rotation, men indtil Astronomerne er
sikker i sin Sag, holder vi os til det engang lærte, at
Dag og Nat vexler der, som paa vor Jord, og at der
selvfølgelig maa være organisk Liv paa Venus som
hos os.
Aarstiderne er derimod meget kortere paa Grund
af den mindre Kreds, Venus tilbagelægger om Solen.
Hele Aaret beløber sig kun til 225 Dage, og hver
Aarstid er kun to Maaneder.
Forresten kan -vi overmaade sjelden se Planetens
Kjærne. Den lunefulde Skjønne liker ikke at blive,
begloet, men indhyller sig i et uigjennemtrængeligt
Slør, som hun kun en enkelt Gang trækker tilside
for et kort Sekund. Der er saaledes ikke mange af;
hendes jordiske Tilbedere, som kan rose sig af at
have seet og studeret den Elskedes Ansigt.
Det vil med andre Ord sige, at tykke Skylag
omgiver hele Kloden. Disse Skymasser i Forbindelse
med de korte Aarstider (en Trediedel kortere end hos;
os) gjør det sandsynlig!, at der hersker en raa,
ensformig Drivhustemperatur deroppe.
Under denne varme, fugtige Luft og stadige Skyer
maa Jordbunden være sumpig, Have og Indsjeer lunkne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
