Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der kan altsaa efter vort Skjøn ikke blive noget
behageligt Opholdssted deroppe for menneskelignende
Væsener. Men er ikke Venus færdig endnu til
Menneskebolig, vil den nok bli det engang. Det er ikke
sandsynligt, at nogen Planet svæver omkring Solen
bare for at sees fra Jorden, som en liden Prik, — eller
for at studeres i vore Kikkerter som en underlig
Halvmaane? — Er det vel?
Venus har ingen Maane.
Til enkelte Tider har man seet et gaadefuldt Lys
paa Venus. Natside, men man ved ikke, hvad det er.
Nogle har ment, at det er Nordlys, andre har
troet, at det er Jordskin.
Naar vi husker, at en Smule Ny- eller Halv-Venus
kan kaste Skygge og paa sine Steder af Jorden give
Lys til at læse og skrive ved, høres det noksaa
rimeligt, at den hele Jordskive kan kaste Jordskin, — dog da
Lyset kun sees til enkelte Tider, kan dette ikke slaaes
fast. lalfald maa Jorden være en storartet pragtfuld
Stjerne seet fra Venus, mange Gange større og
smukkere end nogen Stjerne vi kan se.
Naar Venus er os nærmest, er den kun 40
Millioner Km. borte; nåar den har fjernet sig til den
anden Side af Solen, er den 260 Millioner Km. fra
os (ɔ: 150 Milioner Km. fra os til Solen og 110
Millioner Km. fra Solen til Venus).
Planetens Afstand fra Solen er altsaa 110
Millioner Km.
Naar Venus er os nærmest, lyser den 900 Gange
svagere end Fuldmaanen; stod den i Solens Afstand
og med fuldt beryst Skive, vilde den lyse omtrent 40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
