Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da Mikalevitsch læste de to sidste Linier, fik
han næsten Taarer i Øjnene; der spillede en svag
Dirren (Tegn paa stærk Sindsbevægelse) om hans
tykke Læber, og der kom et forklaret Udtryk i
hans ingenlunde kjønne Ansigt. Lavretzky hørte
opmærksomt efter, ... Modsigelsens Aand begyndte
at røre sig i ham. Moskvaer-Studentens altid
slagfærdige, altid kogende Exaltation irriterede ham.
Der var ikke gaaet et Kvarter, før de var langt
inde i en heftig Disput, i en af disse Debatter,
som aldrig faar Ende, og som kun Russere forstaar
at føre. Efter at have været skilt fra hinanden i
flere Aar, som de havde tilbragt i to helt
forskjellige Verdener, uden rigtig at forstaa hverken hvad
den Anden eller hvad de selv mente, klamrende
sig til Ord og stadig slaaende om sig kun med
Ord, udspandt der sig, paa staaende Fod og i et
Nu, saa voldsom en Strid imellem dem om de
aller abstrakteste Gjenstande, saa man skulde have
troet, det gjaldt Liv og Død for dem Begge. De
skreg saadan op, saa hele Tjenerskabet kom paa
Benene, og saa den stakkels Lemm der straks
efterat Mikalevitsch var kommet havde lukket sig
inde paa sit Værelse,) blev urolig og endog begyndte
at ængste sig for et eller andet ubestemt.
— Men hvad er Du saa, naar Alt kommer til
Alt? En Blaseret! skreg Mikalevitsch, da det allerede
var langt over Midnat.
— Sér jeg maaske ud som en Blaseret? svarede
Lavretzky: — Dèt er altid blege og kraftesløse
Folk, ... vil Du have, jeg skal løfte Dig op fra
Gulvet med én Haand?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
