Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
— Naa ja, selv om Du ikke er blaseret, saa er
Du en Skeptiker, og det er meget værre. Og
hvad Ret har Du til at være Skeptiker! Du har
ikke havt Lykken med Dig her i Livet, det
indrømmer jeg. Og det er Noget, Du ikke kan gjøre for:
Du kom til Verden med en lidenskabelig Sjæl, som
tørstede efter Kjærlighed, og blev saa med Magt
holdt borte fra Kvinderne: den Første, Du traf
paa, maatte selvfølgelig bedrage Dig!
— Hun har ogsaa bedraget Dig! bemærkede
Lavretzky bittert.
— Indrømmet . . jeg indrømmer det: jeg
var ved den Lejlighed Skæbnens Redskab! Skjøndt
. . . . hvad er dét for noget Vrøvl? Der er
jo ingen Skæbne; det er blot min gamle Vane
med at udtrykke mig utydeligt! . . . Men hvad
beviser saa dét?
— Det beviser. at man strax fra Barndommen
af har forvredet mine Lemmer.
— Saa vrid dem ilave igjen! Derfor er Du
Menneske, er Du Mand: Du skal have Energi! Men
lad dét nu være, som det være vil — tror Du,
man har Lov til saa at sige at ophøje et
enestaaende Faktum til en alméngyldig Lov, til en
uomstødelig Leveregel?!
— Her er jo slet ikke Tale om Leveregler!
afbrød Lavretzky ham. — Jeg indrømmer Dig
ikke . . .
— Jo, Du har gjort det til en Leveregel, det
er blevet en Grundsætning hos Dig! faldt
Mi-kalevitsch ind. — —
— Du er en Egoist! skreg han en Time efter:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
