Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•184
— Lisa! gjentog han højere, og traadte ud af
Alleens Skygge.
Hun bøjede forskrækket Hovedet frem, og
vaklede saa tilbage: hun havde kjendt haml . . . Han
kaldte for tredje Gang paa hende, og bredte
Armene ud imod hende. Hun traadte ud ad Døren,
og kom ned i Haven.
— Er det Dem? Er De her? sagde hun.
— Ja . . . det er mig . . . jeg maa tale med
Dem . . ! hviskede han, og greb hendes Haand,
og førte hende hen til Bænken.
Hun fulgte roligt med; hendes blege Ansigt,
hendes ubevægelige Blik, hele hendes Holdning
vidnede om, saa ubeskrivelig forbavset hun var.
Lavretzky lod hende sætte sig paa Bænken, og
blev selv staaende foran hende:
— Det var ikke min Mening at ville gaa herhen,
begyndte han. — Tilfældet har ført mig . . . Jeg
. . . jeg elsker Dem 1 udbrød han, uvilkaarlig og
skjælvende.
Hun saa’ langsomt op paa ham; først i dette
Øjeblik lod hun til at blive sig bevidst, hvor hun
var og hvad der foregik med hende. Hun
vilde rejse sig, men kunde ikke, og skjulte
Ansigtet i sine Hænder.
— Lisa! sagde han. — Lisa! gjentog han, og
knælede ned for hende.
Der gik en svag, krampagtig Sitren henover
hendes Skuldre; og hendes blege Fingre pressede
sig fastere ind mod Ansigtet.
— Hvad er det? spurgte han, ... og en
sagte Hulken naaede hans Øren. Hans Hjerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
