Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•185
skjælvede . . . han forstod, hvad de Taarer betød I
— Elsker De mig virkelig? hviskede han og rørte
ved hendes Knæ.
— Rejs Deml sagde hun: rejs Dem, Fedor
Ivanitsch! Hvad er det dog, vi gjør!
Han rejste sig, og satte sig ved Siden af hende
paa Bænken. Hun græd ikke længer, og saa’ paa
ham med taarefyldte Øjne.
— Jeg er saa angst! hvad bestiller vi heri
hviskede hun.
— Jeg elsker Dem! gjentog han: — hele mit
Liv vil jeg offre Dem . . 1
Hun fo’r igjen sammen, som om et giftigt Dyr
havde stukket hende, og saa’ op mod Himlen
— Det ligger Altsammen i Guds Haand! sagde
hun.
— Men De elsker mig, Lisa? Vi skal blive
lykkelige!
Hun slog Øjnene ned; han drog hende sagte
ind til sig, og hendes Hoved’ sank ned paa hans
Skulder . . . Saa bøjede han sig lidt forover og
kyssede hendes blege Læber.
En halv Time efter stod han igjen henne
ved den lille Havelaage. Den var lukket, og
han blev nødt til at springe over Gjærdet. Han
vendte tilbage til den sovende By. En Følelse af
uventet, overvældende Glæde fyldte hans Bryst;
al hans Tvivl og Usikkerhed var som blæst bort.
»Forsvind, Fortid, synk i Jorden, Du mørke
Spøgelse! tænkte han: — hun elsker mig, hun skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
