Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•223
Elskværdigheder, og saa’ ikke paa hende. Varvara
Pavlovna opdagede hurtigt, at der var ikke Noget
at stille op med den Gamle, og holdt saa op at
tale til hende; til Gjengjæld var Marja Dmitrievna
saameget desto mere forekommende mod sin Gjæst:
hun ærgrede sig over Tantens uhøflige Optræden.
Forresten var Varvara Pavlovna ikke den Eneste,
som Marfa Timofejevna ikke saa’paa; hun værdigede
heller ikke Lisa et Blik, skjøndt hendes gamle Øjne
i Et væk formelig sprudede Gnister. Hun sad der
saa stiv som en Statue, gul, blaa, med sammenbidte
Læber ... og rørte ikke Maden. Lisa lod til at
være rolig; og virkelig, hun havde faaet en
Slags Ro i sin Sjæl: der var kommet en
ejendommelig Følesløshed over hende — den
Dødsdømtes Følesløshed. — Varvara Pavlovna talte kun
meget lidt ved Bordet; hun lod til at være blevet
sky og havde lagt sit Ansigt i beskedent-melankolske
Folder. Kun Gedeonovsky holdt med sine
Fortællinger Liv i Samtalen, skjøndt han hele Tiden
sad og skævede ængsteligt hen til Marfa Timofejevna
og rømmede sig, — den Rømmen kom altid over
ham, naar han i hendes Nærværelse skulde til at
diske op med en Usandhed; men hun tog ingen
Notits af ham og stoppede ham ikke i hans Passiar.
Da man rejste sig fra Bordet, viste det sig, at
Varvara Pavlovna holdt umaadelig meget af at
spille Preference — en Opdagelse, der rørte og
glædede Marja Dmitrievna i den Grad, at hun endog
tænkte ved sig selv: »Saadan en Dumrian, den Fedor
Ivanitsch dog maa være, siden han ikke har for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
