Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•224
staaet at skjønne bedre paa en saa fortræffelig
Kone I«
Hun satte sig hen til Spillebordet sammen med
Varvara og Gedeonovsky. Marfa Timofejevna
foreslog Lisa at gaa med ovenpaaa, og tilføjede, at hun
var saa bleg, hun maatte ganske bestemt have
Hovedpine.
— Ja, hun har en forfærdelig Hovedpine 1 sagde
Marja Dmitrievna til Varvara Pavlovna, og rullede
med Øjnene. — Jeg selv lider tidt af den rædsomste
Migræne . . .
— Er det muligt?! svarede Varvara Pavlovna.
Lisa kom op paa Tantens Værelse, og sank af
Udmattelse ned paa en Stol. Marfa Timofejevna
stod længe og saa’ paa hende, uden at sige Noget,
lagde sig saa langsomt og stille paa Knæ foran
hende — og gav sig, stadig uden at sige et eneste
Ord, til at kysse saa den ene og saa den anden af
hendes Hænder. Lisa bøjede sig forover, rødmede —
brast i Graad, men løftede ikke Marfa Timofejevna
op og trak heller ikke Hænderne til sig: hun følte,
at hun havde ingen Ret til at trække dem tilbage,
ingen Ret til at forhindre den Gamle fra at vise sin
Anger og Deltagelse og fra at bede om Forladelse
for, hvad hun havde sagt. Og Marfa Timofejevna
blev ikke træt af at bedække de stakkels, blege,
kraftesløse Hænder med Kys. og tavse Taarer
trillede, en efter en, ned over hendes og Lisas
Kinder. Men Katten Matros sad oppe i den brede
Lænestol, ved Siden af Strikkestrømpen og
Garnnøglet, og spandt og spandt; den spidse lille Flamme
i Lampen henne foran Helgenbilledet stod ret op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
