Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
Tænderne; „og det er du, som har dræbt
hende!"
Mo skyndte sig indenfor og fik sat Nøglen
i paa Indsiden, foråt laase Porten efter sig;
han rystede paa Hovedet og mumlede i Ør
sken: „Ah — ah — stakkels Kristine! er
hun død? hvem skulde nu troet det, — hver
ken Statsraaden eller Fruen —"
„Bland ikke min Fars Navn ind i Deres
Forbrydelse!" — raabte Johan og satte Foden
mod Porten.
Der gik et Glimt over det halvdrukne
Ansigt. Den Gamle trykkede lempeligt Por
ten i, saa der bare blev en smal Stribe aaben.
Gaslyset faldt lige ind i det blege Ansigt
med de lange falske Smilerynker ved Mun
den og det sølvhvide Håar bag Ørerne, og
med tydelig, halvhøi Stemme sagde han:
„ Baade Statsraaden og Fruen vidste det; men
de vilde, jeg skulde have hende, foråt du
ikke skulde faa hende!" — og med en übe
skrivelig Grimace af Ondskab stak han Tun
gen ud, idet han hurtigt smækkede Porten i
og dreiede Nøglen to Gange om.
Johan Bennechen var tumlet tilbage mod
Gaspælen; en lang Stund stod han som lam
slaaet.
En Gut med en Stige kom løbende nedad
Fortouget: „Aa — Omforladelse Di! vil Dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
