Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Modellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Du holdt altså af mig, Mathilde, du holder
af mig fremdeles? Å, gudskelov! Så er
jo alt godt, så skal intet mere skille os ad . . .
Vi vil glemme hvert ondt ord, der er vekslet
mellem os, alle rivninger og misforståelser . .
Hvad der er passeret, er passeret, ikke sandt?
En streg over det! Hvorfor såre hinanden ved
at rive op i gamle bitterheder? Vær nu ædel
modig, Mathilde ?«
»Så kom din bog ud —«
Hun forfulgte kun sin egen, selvødelæggende
tankegang uden at bryde sig om hans tale.
»Ja, det var jo i de dage . . . Men hvorfor
snakke mere om den kedelige bog? Kritiken
tog slemt nok på den. Lad den nu hvile i
fred!«
»Men nu er spørsmålet,« vedblev hun med
en dommers strenghed. »Hvorfor skrev du
denne stygge roman? Hvorfor gjorde du mig
til hovedfiguren? Jo, for at stemple mig lige
overfor verden som en hjerteløs kokette, og
derved give mig en eksemplarisk afstrafning »til
skræk og advarsel for ligesindede«. Du var
nemlig rasende på mig, fordi jeg tilsyneladende
havde forsmået din kærlighed ja, forsmået
den! Din forfængelighed som mand var døde
lig krænket. Din roman var derfor kun en
hævn over mig.«
John Paulsen : Bergenske originaler. 1I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
